De har været rygende uenige, men nu er de pludselig blevet gode venner.
PGA Tour og DP World Tour er således blevet enige med udbrydertouren LIV Golf og dens ejer, den saudiarabiske investeringsfond Public Investment Fund.
Sammen har de stiftet et fælles selskab, der skal pleje deres fælles kommercielle interesser og »forene golf på global basis«.
Det skriver PGA Tour i en pressemeddelelse tirsdag eftermiddag.
Parterne med de traditionelle organisationer PGA Tour og DP World Tour på den ene side og LIV Golf på den anden har ligget i strid i efterhånden et par år.
LIV Golf blev grundlagt i 2021 og begyndte at lokke store stjerner fra PGA Tour og DP World Tour med enorme præmiesummer.
Flere af de allerbedste golfspillere hoppede med på vognen, og af den årsag blev de forment adgang til PGA Tour, DP World Tour og traditionsrige Ryder Cup.
Der har siden været søgsmål på kryds og tværs, men alt det er nu lagt i graven, oplyser PGA Tour. Man er således blevet enige om at lægge alle verserende retssager i graven, lyder det.
Ritzau
fortsæt med at læse
Dansker får kritik for sin rolle som frontfigur i saudisk golffremstød
-
De har valgt pengene og deltagelse i kontroversiel turnering: Nu falder hammeren hårdt
-
Præmiesummen lyder på 174 millioner kroner: Golfstjerne peger på familiens ve og vel som årsag til deltagelse i saudisk golftour
-
Tiger Woods sagde nej, da saudiarabisk golfturnering lokkede med gigantisk pengesum. Det står han ret alene med


























