Spredt ud over det danske land ligger 12.372 idrætsfaciliteter, som tæller alt fra sportshaller og svømmeanlæg til kabelbaner og parkouranlæg. Men anlæggenes placeringer er ikke helt ligeligt fordelt, når man ser på, hvor mange indbyggere der er til at deles om dem, skriver Idrætsmonitor.
Læsø, Lemvig og Varde Kommuner er nogle af de kommuner, der har flest faciliteter målt per indbygger, mens Københavns, Frederiksberg og Ishøj Kommuner er dem, der har færrest.


























