Med en eksplosiv start på årets Tour de France lørdag i og omkring Bilbao var der søndag lagt op til yderligere dramatik, da rytterne blev sendt ud på Tourens længste etape – 208,9 km til billedskønne San Sebastián ved Biscayabugten. Baskerlandets mange cykelfans samt millioner af mennesker foran tv fik imidlertid en noget mere taktisk præget forestilling, end det var tilfældet dagen forinden.
Victor Lafay (Cifidis) kom først over stregen, men forud var et langstrakt forfølgelsesløb blevet serveret, hvor især UAE-holdet måtte bruge af kraftreserverne.
Den danske vinder af sidste års Tour, Jonas Vingegaard (Jumbo-Visma), havde før søndagens start et håb om, at en af hans holdkammerater kunne blande sig i afgørelsen.
»Etapen passer endnu bedre til Wout i morgen (søndag, red.), så vi må se«, kommenterede Vingegaard således belgiske Wout van Aerts chance på etapen til San Sebastián. Det lykkedes ikke for belgieren (nr. 2), der undervejs også havde et teknisk uheld.
Vingegaard selv kørte sikkert gennem etapen, men blev bremset med 35 km tilbage af et styrt foran ham. Han fandt imponerende hurtigt tilbage til feltet på en ny cykel og blev nr. 18.
Kamp om udbrud var hård
Danskerne Kasper Asgreen (Quick-Step), Mads Pedersen (Trek) og Magnus Cort (EF) var ivrige efter at komme med i dagens første udbrud, men selv om de en overgang alle tre lagde feltet bag sig, trak ikke mindst Jumbo-Visma udbryderne tilbage til den store gruppe. Måske var de potentielle udbrydere for stærk en konstellation til, at feltet bare kunne lade dem køre. Ikke mindst fordi Matteo Trentin (UAE) også var med.
Efter en række forgæves forsøg endte det med, at en trio bestående af den prikkede trøje, amerikaneren Neilson Powless (EF), den rutinerede nordmand Edvald Boasson Hagen (TotalEnergies) og franske Rémi Cavagna (Quick-Step) fik lov at køre væk. Og ganske logisk var det UAE-holdet med Adam Yates i den gule førertrøje, der lå og styrede tempoet i feltet. Til gengæld var det ikke helt klart, hvor mange kræfter Pogacars hold ville bruge på at holde fast i førertrøjen.
UAE måtte dog efterhånden slide rigtig hårdt for at tage tid fra udbryderne, der viste sig svære at knække. En overgang førte de med godt fem minutter, men med cirka 120 kilometer til mål strammede feltet grebet om trioen ude foran. Alligevel måtte den ivrige danske UAE-motor Mikkel Bjerg finde sig i at blive dæmpet lidt af holdkammeraten Trentin.
Det gav fornyet luft til udbruddet.
Også UAE-kollega Rafal Majka forsøgte senere at dæmpe Bjergs temporidt, men noget skulle jo ske, hvis UAE-kaptajn Pogacar ville køre med om etapesejren. Og det vil sloveneren ofte. Danskerens tempo var med til at presse udbryderne i en sådan grad, at Cavagna måtte slippe på Cote d’Alkiza, og så bestod udbruddet blot af to ryttere, inden også Boasson Hagen måtte slippe.
Powless i den prikkede trøje leverede en fremragende præstation, men storholdene satte et højt tempo på den sidste stigning Jaizkibel og hentede amerikaneren. Majka tog slæbet foran kaptajn Pogacar, Adam Yates og Vingegaard. Det lignede derefter en duel mellem Pogacar og Vingegaard, men på nedkørslen fik de selskab af en større gruppe.
Et Mattias Skjelmose-angreb blev hentet af Wout van Aert, inden Victor Lafay slog til, og Yates beholdt den gule trøje. Skjelmose blev. nr. 6.
Løbet skifter karakter
Mandag bliver der for første gang gjort plads til løbets deciderede sprintere, når rytterne krydser grænsen ind i Frankrig, og manges øjne vil nok følge Mark Cavendish (Astana) i slagsmålet, før stregen skal passeres i Bayonne.
Den 38-årige brite kan blive manden med flest etapesejre nogensinde i Touren, hvis han sejrer, men blandt andre danske Michael Mørkøv (Quick-Step) kan være med til at slukke veteranens drøm ved at køre sin holdkammerat Fabio Jakobsen frem til triumf.
fortsæt med at læse
