»Forsvinder vi og de to andre kontinentalhold, har vi ikke nogen danske talenter om fem år«, advarer Christian Moberg om den virkelighed, som presser de nederste i cykelsportens fødekæde.

»Forsvinder vi og de to andre kontinentalhold, har vi ikke nogen danske talenter om fem år«

Jonas Vingegaard skiftede fra ColoQuick til Jumbo-Visma tilbage i 2019. Foto: Martin Divisek/Ritzau Scanpix
Jonas Vingegaard skiftede fra ColoQuick til Jumbo-Visma tilbage i 2019. Foto: Martin Divisek/Ritzau Scanpix
Lyt til artiklen

På mange måder har cykelsporten det bedre end nogensinde før. Unge fænomener som Tadej Pogacar, Jonas Vingegaard, Mathieu van der Poel, Wout van Aert og Remco Evenepoel har skabt en moderne guldalder. De fører an i en offensiv tilgang til selv de største løb, så det bliver umuligt at fjerne øjnene fra skærmen selv 100 kilometer fra mål i Paris-Roubaix eller på tredjesidste bjerg på en Tour de France-etape. På toppen af Oude Kwaremont i Flandern Rundt, langs landevejene i Danmark og i Frankrig fornemmer man straks, hvor godt et tag cykling har i folket i disse år.

Der er samtidig skabt en ny økonomisk virkelighed for både ryttere og hold. Der er nu i hvert fald 30 ryttere, som tjener et tocifret millionbeløb årligt. Minimumslønnen er oppe på 300.000 kr. på World Touren. Alle World Tour-hold arbejder med et årligt budget på minimum 75 mio. kr. Jumbo-Visma, UAE Team Emirates og Ineos-Grenadiers befinder sig på den anden side af 300 mio. kr.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Group 2

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her