Alt virkede så selvfølgeligt og enkelt, da Poul-Erik Høyer for 27 år siden kastede sig på knæ og flåede sin T-shirt fra hinanden. Det var ham mod resten af verden, og øjeblikket fra den olympiske semifinale er prentet som et idrætsligt relikvie på hans vej mod guldet og sportslig udødelighed.
I disse dage må den snart 58-årige nordsjællænder nok erkende, at livet i verdens badmintonelite var noget mere endimensionel end det, der i dag beskæftiger ham som præsident for det International Badminton Forbund, BWF.