Årets udgave af WorldTour-etapeløbet Tour of Scandinavia bliver først afgjort på de allersidste af de i alt 570 km gennem Norge og Danmark, og søndagens finaleudfoldelser bliver en direkte duel mellem sidste års danske vinder Cecilie Uttrup Ludwig og den snart 41-årige hollandske legende Annemiek van Vleuten (Movistar).
Den 28-årige danske VM-bronzevinder fra det franske FDJ Suez-hold blev på lørdagens 16,4 km lange enkeltstart i Herning blot nummer 17 og måtte se Annemiek van Vleuten overtage føringen i den samlede stilling efter ridtet på den tekniske rute i og omkring den midtjyske købsstad.




























