Mattias Skjelmose kunne ikke leve op til favoritværdigheden i Flèche Wallone og blev blæst bagud. Søren Kragh Andersen skabte en mindeværdig udgave af et normalt småkedeligt løb.

Det var næsten uvirkelige billeder: Cykelkalenderens mest forudsigelige løb blev totalt uforudsigeligt

Fleche Wallone blev afgjort i en langt mindre gruppe end normalt på grund af det hårde forhold.  Foto: Jasper Jacobs/Ritzau Scanpix
Fleche Wallone blev afgjort i en langt mindre gruppe end normalt på grund af det hårde forhold. Foto: Jasper Jacobs/Ritzau Scanpix
Lyt til artiklen

I denne cykelepoke er det blevet moderne at køre gammeldags. Fænomener som Mathieu van der Poel, Tadej Pogacar og Remco Evenepoel er i stand til at kopiere Eddy Merckx’ måde at mose konkurrenterne på i 1970’erne. De har omskrevet opskrifterne for, hvordan det er muligt at vinde selv de allerstørste løb i en tid, hvor feltet aldrig har været mere professionelt eller set færre positive dopingprøver.

Mathieu van der Poel vandt Flandern Rundt og Paris-Roubaix ved at køre solo i henholdsvis 44 kilometer og 59 kilometer. Tadej Pogacar sejrede i Strade Bianche efter 81 kilometers solokørsel. Remco Evenepoel triumferede for snart et år siden i Liège-Bastogne-Liège efter at have sat alle andre med 30 kilometer til mål.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her