Da vi talte med de lokale og sagde, at vi skulle svømme i Seinen, spurgte de, om vi lavede sjov. For det gjorde man bare ikke«.
Pariserne kunne knap tro deres egne øjne, da danske Emil Holm og en gruppe andre triatleter i august sidste år hoppede i den berømte flod. Seinen løber igennem den franske hovedstad og har siden 1923 år været forbudt at bade i. Vandkvaliteten er simpelthen for dårlig, og det har sat arrangørerne af sommerens OL på en alvorlig prøve.
Med under 100 dage til åbningen ser vandkvaliteten stadig ikke ud til at være god nok. Bådtrafik, fækalier fra private bådejeres afløb samt oversvømmede kloakker efter store mængder nedbør er de store udfordringer.
Mere end 10 milliarder kroner er blevet brugt til at forbedre kloaksystemet og forhindre bakterierne i at flyde frit rundt. En kolossal underjordisk regnvandstank skal efter planen stå klar i løbet af foråret, og nye kloakforbindelser er ved at blive etableret for bådene i centrum af byen.
Der er nemlig ingen plan B.
Seinen skal være klar, når legene begynder 26. juli. Til den tid skal den være centrum for åbningsceremonien, og både triatlon og maratonsvømning skal bruge floden til dysten om medaljer.
Emil Holm og konkurrenterne fik sidste år grønt lys til at springe i ved en testbegivenhed i Paris. Men tre andre events blev aflyst på grund af for høje mængder colibakterier. Om det kan lade sig gøre at afvikle konkurrencerne som planlagt til sommer, ligger stadig hen i det uvisse.
Risiko for sygdom
Et af problemerne er, at man ikke kan måle vandkvaliteten i realtid. Desuden har Paris ikke varslingssystemer på samme måde, som man eksempelvis har i København, hvor det flere steder er tilladt at bade i havnen.
Efter et par dage med tørvejr er der en god chance for, at vandet kan blive klar til konkurrencer. Men arrangørerne kan blive meget afhængige af vejret. De færreste atleter vil gå glip af den historiske svømmetur i Seinen, og Emil Holm kan godt acceptere at svømme rundt i floden, selv om vandkvaliteten måske ikke er optimal.
»På racedagen, hvor vi er i vandet et kvarter ad gangen, kan jeg godt leve med det, når det er OL. Ellers vil jeg foretrække, at de ikke smider os i vand, vi bliver syge af«, siger han.
Danskeren, som er tæt på at kunne sikre sig endegyldig kvalifikation til legene, vendte for nylig hjem fra Hongkong. Her havde beskidt vand store konsekvenser for deltagerne.
»Halvdelen af alle atleterne var hundesyge, da de kom hjem. Og nogle er stadig helt smadrede«, beretter Emil Holm.
Selve konkurrencedagene er i sig selv ikke det største problem for Holm og de øvrige triatleter. Mange deltagere forbereder sig minutiøst og har brug for at afprøve ruterne tre-fire gange for at få dem ind under huden.
»Det med at lære ruterne at kende og mærke vandet kommer ikke til at ske«, forudser Emil Holm.
Et andet problem er, at holdstafetten for mænd og kvinder finder sted en håndfuld dage efter de individuelle konkurrencer. Bliver atleterne syge der, er der stor risiko for, at de ikke kan stille op til stafetten.
I det danske triatlonforbund er det på tale at give antibiotika til deltagerne på forhånd. Det skal hjælpe til at stabilisere maven og afværge potentielle sygdomme.
Ingen plan B
Arrangørerne har på forhånd sagt, at heftigt regnvejr kan ende med at rykke konkurrencerne. Og der er da også en betydelig risiko ved at kaste sig i vandet, hvis det ikke er rent nok.
Statens Serum Institut konstaterede i en undersøgelse af Københavns Ironman-stævne i 2010, at over halvdelen af de triatleter, som havde svaret, var blevet syge af at svømme rundt i Amager Strandpark dagen efter et skybrud. Bakterier, parasitter, vira og toksiner slog de toptrænede deltagere ud. Nogle blev sågar syge allerede under konkurrencen.
I begyndelsen af april råbte græsrodsorganisationen Surfrider Foundation Europe vagt i gevær og fremhævede alarmerende høje bakterieniveauer i Seinen i tests taget over et halvt år. Vandkvaliteten i centrum af den franske hovedstad er da også et stort diskussionsemne blandt verdenseliten inden for triatlon. Meningerne er delte, og ifølge Emil Holm er kritikken stærkest blandt de triatleter, der ikke har svømningen som deres force.
I værste fald kan triatlon-konkurrencen afvikles som et duatlon – altså en konkurrence med kun cykling og løb. Maratonsvømningen findes der ikke et alternativ for.
Den regerende olympiske mester i maratonsvømning, Ana Marcela Cunha, har opfordret arrangørerne til at have en plan B klar, men det har arrangørerne ikke. Det undrer direktøren for SvømDanmark, Allan Nyhus.
»Jeg håber virkelig, det kan lade sig gøre at afholde konkurrencerne, for det vil også vise andre europæiske storbyer vejen frem. Men jeg ville nok have en plan B, så svømmekonkurrencerne i åbent vand kan afvikles et andet sted«, lyder det fra direktøren.
Ud over Emil Holm har Alberte Kjær Pedersen kurs mod OL i Paris. Danmark kan også komme med i holdstafetten, hvis resultaterne flasker sig ved stævnerne i den kommende tid – og deltagerne vel at mærke ikke bliver syge af den første konkurrence.
ritzau
fortsæt med at læse
