Der var fem ændringer i startopstillingen, da Danmark mødte Kasakhstan i VM-turneringen i fredags – men det bliver, forventer pol.dk, overgået i aften i årets sidste landskamp, venskabsopgøret på udebane mod Tjekkiet.
En række stamspillere er ikke til rådighed, og landstræner Åge Hareide vil formentlig gå tilbage til en 3-5-2-opstilling, som nordmanden indførte i foråret og blev brugt fra start i otte kampe, indtil han ændrede til 4-3-3 i 4-1-mødet med kasakherne i Parken.




























