Endelig sætter atleten med imponerende fart i sit tilløb kurs mod afsætsplanken og sandgraven, og tilskuerne følger spændt resultatet af anstrengelserne. Men ak, atletens ellers lange spring bliver annulleret for overtrådt, og ærgrelser hos atlet, tilskuere på stadion og atletikfans hjemme foran tv er til at forstå.
Tv-selskaber er heller ikke vildt begejstrede for den triste oplevelse, og på sigt kan det være netop den slags problemer, sporten med de mange discipliner bliver nødt til at løse.




























