For andet forår i træk har styrt og diskussionen om rytternes sikkerhed fyldt meget i cykelsporten. En ny generation af cykelryttere finder sig ikke længere i regnvejr og kulde. Arrangørerne af Giro d’Italia, som køres i disse uger, frygter, om det bliver muligt at gennemføre etaperne i de højeste bjerge. De seneste år har det været reglen, at rytterne har protesteret over de vanskeligste etaper af frygt for vejrforholdene i højderne. Hvordan skal den farlige cykelsport finde sin plads i den moderne verden, som søger fornuft?

Måske ville cykelsporten ikke være blevet tilladt i dag: »Det er imponerende, at sporten kan overleve«

I 1988 blev rytterne i Giro d'Italia på 16. etape ført over Passo di Gavia i 2600 meters højde. Etapen er blevet legendarisk på grund af sit uvejr. Sne og kulde medførte, at kun 33 ryttere gennemførte etapen, og de, der kom i mål, døjede med nedkøling, ekstrem udmattelse og forfrysninger. Der er bred enighed om, at etapen i nyere tid er blandt de mest ekstreme, cykelsporten har budt på. Danske Rolf Sørensen, som var en af rytterne, der fuldførte, har siden beskrevet, at det er som at være en del af et særligt broderskab at have klaret den etape. Foto: Imago Sportfotodienst/Ritzau Scanpix
I 1988 blev rytterne i Giro d'Italia på 16. etape ført over Passo di Gavia i 2600 meters højde. Etapen er blevet legendarisk på grund af sit uvejr. Sne og kulde medførte, at kun 33 ryttere gennemførte etapen, og de, der kom i mål, døjede med nedkøling, ekstrem udmattelse og forfrysninger. Der er bred enighed om, at etapen i nyere tid er blandt de mest ekstreme, cykelsporten har budt på. Danske Rolf Sørensen, som var en af rytterne, der fuldførte, har siden beskrevet, at det er som at være en del af et særligt broderskab at have klaret den etape. Foto: Imago Sportfotodienst/Ritzau Scanpix
Lyt til artiklen

Siden det første Tour de France og de tidligste cykelløb omkring begyndelsen af 1900-tallet har cykelsporten udmærket sig ved sin dyrkelse af vanviddet og undersøgelsen af menneskets grænser. Det iagttages tydeligt på de ældste sorthvide billeder af rytterne, som iført uldtrøjer trækker deres stålcykler over de mudrede grusveje gennem Europas bjergpas. Og det læses i de tidligste reportager fra cykelsportens pionertid.

Den berømte franske reporter Albert Londres var til stede ved Tour de France i 1924. Her mødte han den forsvarende vinder Henri Pelissier undervejs i løbet. Pelissier havde fået nok af løbets hårdhed og trak sig. Han udtalte til Londres:

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

Mest læste

    1

  1. Jeg har aldrig oplevet noget lignende

    2. 2

  2. Sofie Linde til læser: Det kan virke. Det har bare ikke virket for dig

    3. 3

  3. »Jeg har obduceret nogle af de køer, der har fået Bovaer. Jeg har set blødninger i vommen«: Fagfolk og politikere retter skarp kritik af ny rapport

    4. 4

  4. Klarlund til læser: Lad mig slå det helt fast én gang for alle. Det er en myte

    5. 5

  5. Radikal profil er kæmpe fan af Enhedslisten: »Du er det klogeste menneske, jeg har mødt i dansk politik«

    6. 6

  6. Efter henkastet bemærkning kører debatten endnu en gang om en tredje Trump-periode

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her