Lørdag
»Jeg er hjemme i Brønshøj og spiser morgenboller med min kæreste. Jeg kører en cykeltur på halvanden time, nok sådan 50 kilometer. Jeg kører stort set altid til Farum. Hvis jeg skal køre længere, kører jeg igennem Birkerød, Holte og Virum.
Under Danmark Rundt spurgte Michael Mørkøv (landstræner, red.) mig, om jeg havde lyst til at satse på enkeltstarten og se, om jeg kan køre et godt resultat. Det er rigtig sjovt at køre enkeltstart, når det går godt, men når det ikke går godt, er det ekstremt hårdt.