At cykelsportens mest magtfulde arrangørorganisation Amaury Sport Organisation er konsekvent i sin udelukkelse af Astana-mandskabet, dokumenteres også af udvælgelsen af holdene til det franske selskabs første store etapeløb i sæsonen, Paris-Nice fra 9. til 16. marts. Til gengæld lægger franskmændene ikke op til en skærpelse af stridighederne med den internationale cykelunion, UCI, omkring ProTouren. For selv om ingen af ASO’s begivenheder længere er en del af den gennemgående sæsonkonkurrence, har alle de 17 andre ProTour-hold fået plads i feltet til det traditionsrige etapeløb, der indtil i år var det første i ProTour-serien. Klart signal fra ASO Dermed sender ASO et klart signal om, at der ingen konflikter ligger i samarbejdet med de øvrige mandskaber, og handler på dette punkt anderledes end italienske Rcs Sport. Italienerne valgte at se bort fra Astana, Team High Road, Crédit Agricole og Bouygues Telecom til Giro d’Italia. Mens det var indlysende, at ASO ville tage de to sidstnævnte med som franske hold, herskede der en vis usikkerhed omkring Team High Road, der under navnet T-Mobile indenfor de senere år har været alvorligt plaget af dopingaffærer. Amerikanere står stærkt Foruden de 17 ProTour hold er der i Paris-Nice blevet plads til amerikanske Slipstream, hollandske Skil og Agritubel. At sidstnævnte nok også til sin tid kan regne med en Tour de France-billet, hersker der næppe tvivl om. Og meget kunne tyde på, at også Slipstream med danske Johnny Weltz i sportsdirektørstaben står stærkt i denne forbindelse. ProTour holdløb aflyst UCI meddelte i øvrigt i går, at holdløbet i Eindhoven, der har indgået i ProTouren siden starten og været kørt kort inden Tour de France, bliver slettet af terminslisten. De hollandske arrangører er ikke længere interesseret i at stable begivenheden på benene, og det skal nu overvejes, om der skal ledes efter en erstatning. Med aflysningen af holdløbet omfatter ProTouren kun 16 løb i år mod 26 i 2006.
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuMest læste
-
Endelig afgørelse i sagen om Anne Linnets private have på havnefronten
-
»Alle ved, hvorfor vi tabte«: Republikanske profiler står frem og kommenterer nederlaget
-
Under overfladen er det gået endnu mere galt for republikanerne i Texas
-
Chef: »Der er altså mennesker, som ikke længere lærer at gøre det her. Det bliver et problem for samfundet snart«
-
Anmelder: Det er måske den bedste chokoladekage, jeg har fået i København
-
Kl. 4 kalder CNN nattens hidtil største chok: Sådan gik valget time for time
1
2
3
4
5
6
Mød Ilan Pappe i Politikens Hus
Den fremtrædende israelske historiker og politiske aktivist, Ilan Pappe, gæster København til en samtale med Politikens Kulturredaktør Lotte Folke om Israel-Palæstina-konflikten.
Som abonnent får du billetten til 120 kr. (normalpris 195 kr.)
Studiepris/U30: 80 kr.
It’s complicated
Få overblik over det amerikanske midtvejsvalg med Politiken og The New York Times
Mød Ilan Pappe i Politikens Hus
Den fremtrædende israelske historiker og politiske aktivist, Ilan Pappe, gæster København til en samtale med Politikens Kulturredaktør Lotte Folke om Israel-Palæstina-konflikten.
Som abonnent får du billetten til 120 kr. (normalpris 195 kr.)
Studiepris/U30: 80 kr.