Tre af cykelsportens største navne indenfor det seneste årti er udelukket fra deltagelse i det amerikanske etapeløb Tour of California, der indledes i dag. Årsagen er, at trioen – amerikaneren Tyler Hamilton, spanieren Oscar Sevilla og colombianeren Santiago Botero – sættes i forbindelse med den spanske dopingskandale Operacion Puerto, uden at de dog har fået inddraget deres licens. Arrangørerne af Tour of California håndhæver imidlertid deres ret til at nægte ryttere start, som på grund af indblanding i dopingaffærer kan være til skade for løbets image. Denne passus er efterhånden blevet standard i betingelserne for at kunne opnå starttilladelse i en lang række cykelløb verden over. Truede med at trække holdet Hamilton, som har udstået en toårig dopingkarantæne, Sevilla og Botero er alle tilknyttet det mindre amerikanske hold, Team Rock Racing, hvis ejer Michael Ball har protesteret voldsomt mod afgørelsen. I første omgang truede han med at trække hele sit hold fra løbet, hvilket imidlertid ikke synes at afskrække arrangørerne synderligt. Ball ændrede da også holdning, bl.a. fordi de fem andre ryttere i truppen med den italienske supersprinter Mario Cipollini i spidsen gav udtryk for, at de gerne vil køre. Cipollini klar til comeback 40-årige Cipollini er således klar til sit overraskende comeback i den store amerikanske begivenhed. Den tidligere italienske verdensmester indstillede ellers aktiviteterne i foråret 2005, men har indgået en aftale med Michael Ball om at køre en række løb i USA samt organisere Team Rock Racings satsning i Europa.
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Trump indkalder pressen for at tale om noget helt andet
-
Endelig afgørelse i sagen om Anne Linnets private have på havnefronten
-
Under overfladen er det gået endnu mere galt for republikanerne i Texas
-
Donald Trump tager hatten af for flertallet – og forbereder sig på at bruge sit stærkeste våben
-
Cafeejeren om sin yndlingsbog: »Jeg læser den hver sommerferie«
-
Verdenskendt dirigent er død: Mobningen i København blev forvandlet til ren kærlighed
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Klumme af Tine Kirkensgaard Hansen