For det professionelle cykelmandskab Astana, som på grund af sin blakkede dopingfortid ikke kan få lov til at udfolde sig i en række storløb med Tour de France og Giro d’Italia i spidsen, har dagen budt på én meget betydningsfuld opmuntring, mens en anden nøjedes med at være lige ved.
Manager Johan Bruyneel kunne således meddele, at han trods problemerne med franske og italienske arrangører fortsat har fuld opbakning fra den kreds af kasakhiske sponsorer med stærk tilknytning til regeringskredse i den asiatiske nation, der står som økonomisk garant bag cykelaktiviteterne. Manager prøver at få annulleret udelukkelse
»Jeg har haft et møde med flere fremtrædende kasakhiske personligheder, og de har alle tilkendegivet, at støtten til holdet er uformindsket«, fastslår Bruyneel i en pressemeddelelse, hvor han også oplyser, at han ikke har opgivet håbet om at få ændret de beslutninger, der udelukker hans hold fra de vigtige begivenheder.
At det ikke er overalt i fransk cykelsport, at Astana er ugleset, leveredes i øvrigt et bevis på i går, da arrangørerne af etapeløbet Circuit de la Sarthe fra 8. til 11. april tilkendegav, at det omdiskuterede hold står på startlisten.
Første sejr til Gerolsteiner
Det samme er tilfældet i Volta ao Algarve, som indledtes i går, og her var litaueren Tomas Vaitkus, der har taget turen med Bruyneel og Alberto Contador fra Discovery Channel til Astana, meget tæt på at hjemføre sæsonens første sejr til holdet.
I massespurten efter de 164 km fra Albufeira til Faro måtte den 26-årige balter kun se sig overtrumfet af tyskeren Robert Förster, som til gengæld vandt meget overbevisende og således kunne give Gerolsteiner den første gevinst.
Den 30-årige Förster havde så klar afstand til rivalerne, at der noteredes en tidsforskel på to sekunder. Veteranen Erik Zabel (Milram) besatte tredjepladsen. Ny triumf for Petacchi
I Ruta del Sol fulgte den italienske spurtkonge Alessandro Petacchi (Milram) perfekt op på tirsdagens triumf, da han også slog til i dagens massespurt efter de 173 km fra Jaén til Éjica.
Et femmands udbrud prægede det meste af etapen, men havde aldrig større forspring, end at både Milram og Caisse d’Epargne med rytteren i førertrøjen Pablo Lastras kunne kontrollere begivenhederne. Tredje sejr i denne sæson
Blot et par kilometer fra mål blev offensiven neutraliseret, og derefter bragte Milram-toget Pertacchi helt frem til affyringsrampen, hvor han ikke levnede konkurrenterne mange chancer.
Det var tredje gang i denne sæson, italieneren blandede sig i en massespurt og tredje gang, han sejrede. Og i morgen lægger etapen op til mere succes, ligesom tilfældet er for Lastras, der er storfavorit til at sikre sig den samlede førsteplads.
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Hun frasagde sig en gigantisk arv, men har skabt sin egen form for rigdom
-
Uhyggelig tur på Oslo-færgen inspirerede hende
-
Der ulmer en bekymring i Radikale Venstres bagland: »Så risikerer vi, at regeringen kollapser«
-
Nu forstår jeg endnu bedre den tonstunge skam, som Mathilde Arcel skulle bære på
-
Joachim B. Olsens dumme kommentar fik Politiken-læser til at bruge cykelhjelm efter 46 år
-
Ekspert: »Det er en bemærkelsesværdig stor magt at give videre for en selvstændig nation«
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Vi har en ny lyd-app til dig
I Politiken Lyd kan du få alt det, du godt kan lide ved Politiken, og mere til - bare som lyd.
Klumme af Kim Skotte
Klumme af Noa Redington
interview
Debatindlæg af Sune Gylling Æbelø