Nogenlunde som ventet formåede det danske banelandshold ikke at gøre sig gældende blandt de bedste, da det i dag tog fat på etapeløbet Giro del Capo, som udgør den sidste del af træningslejren i Sydafrika inden verdensmesterskaberne i Manchester om tre uger.
Truppens yngste Daniel Kreutzfeldt klarede sig bedst som nr. 19 på den 110 km lange 1. etape, hvor splittelsen i feltet var så markant, at 12 af de 140 startende ryttere kom i mål efter tidsfristens udløb.
Kruetzfeldt noteredes for et minus på 8.29 min. til dagens sejrherre, østrigeren Christian Pfannberger (Barloworld), mens Michael Mørkøv som nr. 22 satte yderligere godt et minut til.
I mål i samlet trop
Alex Rasmussen, Jens-Erik Madsen, Michael Færk Christensen og Casper Jørgensen kæmpede sig igennem strabadserne i samlet flok i en større gruppe, hvor også 40-årige Søren Petersen, der kører for det tyske Kuota Senges mandskab, befandt sig.
De distanceredes alle med godt tretten et halvt minut, uden at det dog giver anledning til de store bekymringer. Deltagelsen i Giro del Capo er nemlig først og fremmest at betragte som et lede i forberedelserne frem mod VM og OL. Barloworld dominerede totalt
Team Barloworld, hvis sponsor har hovedsæde i Sydafrika, vandt sidste år Giro del Capo sammenlagt ved russeren Alexander Efimkin. Han repræsenterer i denne sæson kører Quick Step, hvilket dog ikke hindrer Barloworld i at være stærkt på vej til at gentage succesen.
Holdet dominerede fuldstændig 1. etape, og det var kun et spørgsmål om, hvem der skulle fyres af til sidst.
28-årige Pfannberger, der er regerende østrigsk mester, viste sig som klart den stærkeste på dagens sværeste stigning, og han kom i mål med et forspring på 52 sek. til en seks mands gruppe med fire af sine holdkammerater.
Sydafrikas stærkeste landevejsrytter Robert Hunter sørgede for Barloworlds dobbelttriumf, og holdet havde desuden yderligere en sydafrikaner Daryl Impey, colombianeren Felix Cardenas og kenyaneren Christopher Froome med i denne sekstet.
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Verden gør klogt i at forberede sig på hævn
-
Ekspert: Bemærkelsesværdigt, at der kun går få timer, inden en af Trumps egne lægger afstand
-
Vennen tastede falske navne ind i telefonen. Så Rasmus ikke skulle opdage løgnen
-
Mississippi er helt uforberedt på super tæt afstemning - har ingen lov om genoptælling
-
Endelig afgørelse i sagen om Anne Linnets private have på havnefronten
-
Regeringen har fået nok: »Alt for mange elkunder har alt for længe levet i det vilde vesten«
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
tema
Mød Ilan Pappe i Politikens Hus
Den fremtrædende israelske historiker og politiske aktivist, Ilan Pappe, gæster København til en samtale med Politikens Kulturredaktør Lotte Folke om Israel-Palæstina-konflikten.
Som abonnent får du billetten til 120 kr. (normalpris 195 kr.)
Studiepris/U30: 80 kr.