Med Team CSC’s argentinske sprinter Juan José Haedo som nr. 3 på sidste etape efter spanieren Koldo Fernandez (Euskaltel) og australieren Graeme Brown (Rabobank) sluttede Vuelta a Murcia i dag med den spanske superstjerne Alejandre Valverde som samlet vinder.
Hovedfeltet talte godt 70 ryttere, da der skulle spurtes i Murcia efter de 135 km fra Veneziola, og efter at både Haedo og Brown var noteret for en gevinst, kom turen nu til Fernandez.
Det var den 26-årige spaniers anden sejr, efter at han i 2004 indledte sin professionelle karriere hos Euskaltel. Den første hentede han på nogenlunde samme tidspunkt sidste år på en etape i Tirreno-Adriatico. Podium med berømtheder
Valverde holdt sig godt fremme i spurten og blev nr. 13. Hans Caisse d’Epargne mandskab havde hele dagen situationen under kontrol, og selv om talrige udbrud blev iværksat, fik ingen af dem ret lang levetid.
Den tidligere Giro d’Italia vinder Stefano Garzelli (Acqua & Sapone) og den regerende Tour de France-konge Alberto Contador (Astana) befandt sig det meste af etapen i umiddelbar nærhed af Valverde. Og det samme var tilfældet ved sejrsceremonien, da de flankerede sejrherren på podiet med minus på henholdsvis to og seks sekunder.
I det hele taget ændrede denne sidste etape intet på klassementet, og det indebærer, at Team CSC’s spanier Inigo Cuesta sluttede som nr. 6 med holdkaptajnen og landsmanden Carlos Sastre tre pladser længere agterude. Har vundet to gange tidligere
Succesen betød, at Valverde fik opfyldt sit første store mål på sæsonen, som netop var at gentage triumfen i det terræn, han kender ud og ind, eftersom han er opvokset i Murcia.
»Dette løb har, lige siden vi planlagde sæsonen, haft en meget høj prioritet, som tilfældet i øvrigt også var sidste år«, fastslog Valverde, der ligeledes vandt Vuelta a Murcia i 2004, på pressemødet efter succesen.
Valverde og Operacion Puerto
Hans navn dukker med mellemrum stadig op i forbindelse med den spanske dopingskandale Operacion Puerto, men det nærmeste, han endnu er kommet et startforbud, var, da den internationale cykelunion, UCI, søgte at hindre ham i at stille op ved verdensmesterskaberne i Stuttgart sidste år.
Med støtte fra det spanske forbund indbragtes den afgørelse imidlertid for den internationale sportsdomstol i Lausanne, CAS, hvis kendelse lød på, at der ikke fandtes lovhjemmel for at standse Valverde.
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Trump indkalder pressen for at tale om noget helt andet
-
Endelig afgørelse i sagen om Anne Linnets private have på havnefronten
-
Under overfladen er det gået endnu mere galt for republikanerne i Texas
-
Cafeejeren om sin yndlingsbog: »Jeg læser den hver sommerferie«
-
SS-bødlens barnebarn sidder i den by, hvor han var bøddel, og læser bogen om tyskernes fortrængning
-
Donald Trump tager hatten af for flertallet – og forbereder sig på at bruge sit stærkeste våben
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
nekrolog
tema
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Kronik af Sara Al Dafaee
Mød Ilan Pappe i Politikens Hus
Den fremtrædende israelske historiker og politiske aktivist, Ilan Pappe, gæster København til en samtale med Politikens Kulturredaktør Lotte Folke om Israel-Palæstina-konflikten.
Som abonnent får du billetten til 120 kr. (normalpris 195 kr.)
Studiepris/U30: 80 kr.
Klumme af Tine Kirkensgaard Hansen