Mens topnavnene i det samlede klassement holdt sig i baggrunden ovenpå de tre skrappe etaper i Dolomitterne, var sprinterne tilbage i hovedrollerne på dagens 146 km lange 17. etape i Giro d’Italia, som førte feltet fra Sondrio til Locarno i Schweiz. Senest, der stod massespurt på programmet, var i fredags, da englænderen Mark Cavendish i Cittadella klart besejrede italieneren Daniele Bennati (Liquigas) og dermed reducerede italienerens føring i de indbyrdes dueller i løbet til 3-2. Og atter i dag placerede de to sig i denne rækkefølge over målstregen, men med den væsentlige forskel, at de kun blev nr. 2 og 3 efter englænderens holdkammerat André Greipel. Tysk joker overrumplede alle For Team High Road havde i tyskeren en fuldstændig uforudset joker i ærmet til finalen, som overrumplede alt og alle og ikke mindst indehaveren af førertrøjen i pointkonkurrencen Bennati. Helt planmæssigt kom Cavendish rundt som anden mand i det sidste sving 250 m før mål med italieneren umiddelbart efter sig, mens Greipel satte tempoet helt i front. Og alt var dermed lagt op til endnu en eksplosiv finish af Cavendish – spørgsmålet syntes blot at være, hvornår han besluttede sig for at træde an. Cavendish jublede først Sådan har i hvert fald Bennati givetvis tænkt, men Cavendish havde en helt anden plan. For samtidig med, at han konstant kiggede sig over skulderen for at se, om italieneren rørte på sig, lod han blot hullet op til holdkammeraten blive større og større, og inden Benatti og andre havde fundet ud af, hvad der egentlig foregik, var André Greipel suset over stregen som etapevinder. Først til at juble var Cavendish på andenpladsen, men umiddelbart efter røg også Greipels arme til vejrs, og det var vitterligt også et fantastisk nummer de to havde udført sammen. Den 23-årige englænder har givetvis styrket sin position internt på holdet ganske gevaldigt med denne fornemme gestus. Greipel har arbejdet for ham i adskillige spurter, nu blev der betalt tilbage, og storsind af den karakter indbringer en masse goodwill. Sejr nr. 25 til High Road Hvis det ikke lige var, fordi Cavendish har demonstreret, at han har ramt storformen i Giro d’Italia, kunne Greipel ligeså godt have haft rollen som den hurtige mand, Team High Road satsede på først og fremmest. Men siden Cavendish slog til første gang på 4. etape, har der ikke hersket tvivl om rollefordelingen. Den valgte englænderen nu at ændre på, selv om det var tydeligt, at han havde overskud til at fyre en eksplosiv finish af. Dermed sikrede han dobbeltsejr til det mandskab, der i forvejen er sæsonens suverænt mest vindende. 25 gange har en Team High Road rytter stået øverst på podiet, og selv om det måske så småt er ved at gå i glemmebogen, er Greipel nu ligesom Cavendish oppe på seks sejre. Førte længe ProTouren Den 25-årige tysker lagde nemlig forrygende ud i sæsonens første ProTour løb Tour Down Under i slutningen af januar. På de australske landeveje vandt han fire etaper, hvilket også indbragte ham den samlede slutgevinst. Desuden betød den succes, at han lå nr. 1 på ProTour-ranglisten, indtil italieneren Damiano Cunego (Lampre) strøg forbi ham med sejren i Amstel Gold Race 20. april. Greipel er stadig på andenpladsen tæt fulgt af Alberto Contador (Astana). Trio i langt udbrud Dagens etape blev præget af et tre mands udbrud, som etableredes efter en halv snes km. Russeren Mikhail Ignatiev (Tinkoff), italieneren Francesco Gavazzi (Lampre) og franskmanden Yann Huguet (Cofidis) fandt ind i et godt samarbejde, og der var ikke kørt mere end 30 km, da de havde et forspring på otte min. Meget længere nåede det imidlertid ikke op, før Liquigas skærpede tempoet og klart meldte ud, at strabadserne skulle ende i en massespurt. Team High Road og Astana bidrog også til forfølgelsen, men der skulle slides hårdt for at fange den sidste af udbryderne, multitalentet Mikhail Ignatiev. Efter at Huguet var blevet sat kort inden, forsøgte russeren sig alene med små 30 km til mål, og først med fire km tilbage opgav han sit forehavende. Umiddelbart inden havde Team CSC’s Jens Voigt forsøgt at køre alene fra feltet, men på det tidspunkt var det umuligt at slippe væk. Alle CSC’ere i hovedfeltet Overordnet skete ingen ændringer. Ganske vist opstod der hul efter de 13 første i spurten, men det var udelukkende sprintere, der befandt sig i front, mens alle de bedst placerede i klassementet kom ind i hovedfeltet, som noteredes for et minus på fire sek. Kun 13 ryttere tabte tid – heriblandt de tre, der havde været i udbrud – men det var så lidt, at det var uden betydning. Team CSC havde alle sine syv mand med i den store gruppe. En chance for lykkeriddere I morgen venter en etape, som synes at give lykkeriddere væsentligt større chance for succes, end tilfældet var i dag. Ganske vist er der ikke tale om voldsomme stigninger, men den sidste halvdel af de 147 km fra Mendrisio til Varese er ret kuperet og indbyder til offensiv. En del af distancen tilbagelægges i øvrigt på den rute, der anvendes ved årets VM i Varese i slutningen af september.