Selve den kendsgerning, at der er fundet spor af kokain i eksverdensmesteren Tom Boonens dopingprøve taget 26. maj, blev kun indirekte berørt, da den 27-årige belgiers arbejdsgiver Quick Step her til formiddag holdt pressemøde. Og i stedet for at bekendtgøre en eventuel straf for denne forseelse fastslog manager Patrick Lefevere, at både han og hovedsponsoren nærer så stor tillid til Boonen, at kontrakten med ham netop er blevet forlænget med yderligere tre år. Samtidig tilkendegav Lefevere, at han netop har indgået en ny aftale af tilsvarende længde med Quick Step som hovedsponsor, så det belgiske storholds eksistens er sikret. Boonen: Jeg er ikke perfekt Tom Boonen selv indledte pressemødet med at oplæse en kort erklæring, hvori han sagde undskyld til sin familie og sine fans for de uheldige episoder, han været indblandet i, men ikke konkret nævnte kokainaffæren. »Jeg er i den seneste tid blevet omtalt særdeles negativt i medierne, men dette er ikke det rette sted at forsvare mig. Jeg er langt fra perfekt, og jeg er klar til at stå til ansvar for mine handlinger. Men nu trænger jeg til en kortere pause for at få begivenhederne lidt på afstand«, konstaterede Tom Boonen. Tour-reaktion ventes i spænding Patrick Lefevere bebudede, at der først i løbet af nogle dage vil blive taget stilling til, hvordan sæsonen videre skal forløbe for Boonen, men han mener i øvrigt ikke, at arrangørerne af Schweiz Rundt er berettigede til at forlange, at Quick Step ikke stiller med sin superstjerne i ProTour begivenheden, der indledes lørdag. Den pause, som Boonen selv proklamerede, indikerer dog, at der ikke er udsigt til nogen konfrontation omkring dette spørgsmål. I spænding imødeses det nu, hvordan Tour de France-selskabet vil reagere. Hidtil har franskmændene valgt at afvente Quick Steps forholdsregler overfor Tom Boonen, men det kan meget vel tænkes, at de følger det schweiziske eksempel og erklærer sidste års vinder af pointkonkurrencen for uønsket.
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Hun frasagde sig en gigantisk arv, men har skabt sin egen form for rigdom
-
Ekspert: »Det er en bemærkelsesværdig stor magt at give videre for en selvstændig nation«
-
Analytiker: »Forholdet mellem USA og Danmark er forværret, og aftalen vil ikke nødvendigvis genoprette det«
-
Det Ny Teater spiller sine kort helt rigtigt i en pragtfuld musical
-
DR-journalist i ny bog om sit andet hjemland: »Frankrig har forandret sig for altid«
-
Det er en af verdens smukkeste togstationer, men ikke mange ved, at du kan overnatte i bygningen
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
interview
Debatindlæg af Sune Gylling Æbelø
Utryghed er blevet en legitim undskyldning for at være en piveskid
Vi har en ny lyd-app til dig
I Politiken Lyd kan du få alt det, du godt kan lide ved Politiken, og mere til - bare som lyd.
Debatindlæg af Sigge Winther Nielsen