Både Riccardo Rcco, vinder af ungdomskonkurrencen i Giro d’Italia og nr. 2 i det overordnede klassement, og veteranen Leonardo Piepoli er klar til at tørne ud i Tour de France 5. juli. Det meddelte det spanske mandskab Saunier Duval i dag, efter at der i nogle døgn har verseret kraftige rygter om, at Ricco overvejede at ændre sin oprindelige og meget kategoriske beslutning om at holde en lang pause ovenpå Giroen og først for alvor begynde at satse igen frem mod VM på hjemmebane i Italien i slutningen af september. Den 24-årige italiener sås i søndags på træningstur i Dolomitterne, hvor han i syv timer forcerede flere skrappe tinder i et tempo, som ikke just indikerede, at han blot var ude på en fornøjelsestur. Og i dag kom så bekræftelsen på, at han arbejde hårdt med henblik på Touren. Piepoli udgik i Giroen Leonardo Piepoli er kommet sig så meget efter sit styrt i Giroen, hvor han brækkede hånden og måtte udgå, at også han er parat til den franske styrkeprøve, som hermed tilføres et uhyre spændende islæt ikke mindst med henblik på strabadserne i bjergene. Mens Ricco er Tour-debutant, har den 12 år ældre landsmand, der sidste sæson var bjergkonge i Giroen, tidligere prøvet kræfter med den franske udfordring. Han stillede første gang op i 1998 for Saeco, da han sluttede som nr. 14. To gange har han repræsenteret Banesto, og han var senest med i 2005 for Saunier Duval, da han blev nr. 23. Endnu en plads ledig Ricco træder ind som kaptajn på holdet i stedet for José Angel Gomez Marchante, der er plaget af sygdom og har besluttet at koncentrere sig om deltagelsen i Vuelta a Espana. Foruden de to italienere stiller Saunier Duval med spanierne Juan José Cobo, David De La Fuente, Josep Jufre, Angel Gomez, Jesus del Nero og Alberto Fernandez. Den sidste plads besættes først efter de nationale mesterskaber i weekenden. Kampen om den står mellem schweizeren Rubens Bertogliati, franskmanden Aurelien Passeron og spanieren Ruben Lobato.
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Hun frasagde sig en gigantisk arv, men har skabt sin egen form for rigdom
-
Uhyggelig tur på Oslo-færgen inspirerede hende
-
Der ulmer en bekymring i Radikale Venstres bagland: »Så risikerer vi, at regeringen kollapser«
-
Nu forstår jeg endnu bedre den tonstunge skam, som Mathilde Arcel skulle bære på
-
Joachim B. Olsens dumme kommentar fik Politiken-læser til at bruge cykelhjelm efter 46 år
-
Ekspert: »Det er en bemærkelsesværdig stor magt at give videre for en selvstændig nation«
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Vi har en ny lyd-app til dig
I Politiken Lyd kan du få alt det, du godt kan lide ved Politiken, og mere til - bare som lyd.
Klumme af Kim Skotte
Klumme af Noa Redington
interview
Debatindlæg af Sune Gylling Æbelø