Contador og Andy Schleck på samme cykelmærke

cykelskift. Hidtil har Alberto Contador kørt sine cykelløb på en cykel af mærket Trek, men nu skifter han til Specialized. Arkivfoto.
cykelskift. Hidtil har Alberto Contador kørt sine cykelløb på en cykel af mærket Trek, men nu skifter han til Specialized. Arkivfoto.
Lyt til artiklen

Selv om Tour de France-kongen Alberto Contador endnu ikke officielt har tilkendegivet, hvilket hold han skal repræsentere i den kommende sæson, har han ifølge den spanske avis El Pais allerede sat sit navn på en kontrakt, der indbringer ham adskillige millioner. Og samtidig mere end antyder avisen, at det nu kan betragtes som en kendsgerning, at den 26-årige spanier fortsætter hos Astana med mindre den internationale cykelunion, UCI, nægter at forlænge det kasakhiske mandskabs ProTour licens.

LÆS ARTIKEL Millionerne flyver om ørerne på Tour-kongen

Alberto Contador har nemlig angiveligt indgået en aftale med den amerikanske cykelproducent Specialized om at benytte virksomhedens materiel i 2010.

Og han er i El Pais citeret for at rose Specializeds cykler og fremhæve dem som »klart bedre end Treks«.

Trek var det firma, som den belgiske manager Johan Bruyneel og superstjernen Lance Armstrong bragte med til Astana, og som de også opererer med i deres ny fælles projekt Team RadioShack.

Måtte betale hjul af egen lomme
Og Contadors sammenligning mellem de to cykelmærker, som ikke just indikerer tilfredshed med Trek, falder glimrende i tråd med den episode under Tour de France, der bringes til torvs i El Pais som bevis på det barske klima, der herskede i Astana-truppen.

Contador-lejren hævder nemlig, at spanieren til enkeltstarten i Annecy, som han i øvrigt vandt, af egen lomme måtte betale for nye, specielle hjul, fordi alt det ypperste materiel var stillet til rådighed for Armstrong.

Den situation undgår Contador i fremtid med den overenskomst, han har indgået med den konkurrerende amerikanske cykelfremstiller.

Saxo Bank også på Specialized
El Pais slår også fast, at Specialized om få dage offentliggør en aftale, som omfatter hele Astana-truppen i 2010, hvorefter den tages op til fornyet overvejelse, når Contador ved udgangen af næste sæson beslutter sig for, om der er basis for at videreføre samarbejdet med kasakherne, eller han til den tid gør alvor af planerne om et skifte.

I forvejen forsyner Specialized to andre ProTour mandskaber, Team Saxo Bank, der i år skiftede fra Cervélo, og Quick Step, med cykler.

Det betyder altså, at Contador og Bjarne Riis’ luxembourgske Tour-trumfer Andy og Fränk Schleck skulle have nøjagtigt de samme tekniske hjælpemidler til rådighed, når de til sommer tørner sammen på de franske landeveje.

Sastre langer Andy Schleck en verbal øretæveQuick Step klar til at modtage Contador

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her