Lige siden den skotske cykelrytter David Millar i sommeren 2006 genoptog karrieren efter en toårig dopingkarantæne, har han anvendt en masse tid på at advare mod farerne ved at benytte forbudte, præstationsfremmende metoder. Den snart 33-årige brite har høstet bred anerkendelse for sine holdninger, og nu får han langt om længe også belønning i hjemlandet for sin indsats i kampen mod doping. Ikke udsigt til olympisk amnesti Den skotske Commonwealth Games komité idømte nemlig ganske som den nationale britiske olympiske komité Millar livsvarig karantæne fra konkurrencer i de to organisationernes respektive regi, kort efter at den internationale cykelunion, UCI, udelukkede ham i to år.
Succes for angrende dopingsynder I olympisk sammenhæng er David Millar fortsat uønsket, men de skotske Commonwealth Games autoriteter har efter en appel fra pedalatletens side nu ophævet livstidsstraffen. Det betyder, at tempospecialisten er klar til være med, når den næste udgave af legene for medlemslandene i det britiske statssamfund afvikles i 2010 i Indien. David Millar kunne utvivlsomt også godt tænke sig at optræde ved OLi London 2012, men det er er ikke umiddelbart udsigt til, eftersom Storbritannien har vedtaget en generel beslutning om, at tidligere dopingdømte idrætsudøvere ikke kan deltage ved olympiske lege. Blev frataget sin VM-titel Millar blev i 2004 afsløret som dopingsynder og erkendte, at han gennem en lang periode havde anvendt EPO.


























