3 dage tilbage: Få Politiken Lyd i 6 mdr. for kun 99 kr.

Tour-vinder testet på restauranttoilettet

Kontrol. Tour de France-vinderen fra 2006, Oscar Pereiro, måtte  finde sig i at blive undersøgt af dopingskontrollanter på et restauranttoilet.
Kontrol. Tour de France-vinderen fra 2006, Oscar Pereiro, måtte finde sig i at blive undersøgt af dopingskontrollanter på et restauranttoilet.
Lyt til artiklen

At dopingkontrollanter kan dukke uanmeldt op overalt, har talrige idrætsfolk erfaringer med. Men en af de mere usædvanlige seancer i den sammenhæng har den tidligere Tour de France-vinder Oscar Pereiro netop været ude for. Den 32-årige spanier, der i øjeblikket søger en ny arbejdsgiver efter fire sæsoner hos Caisse d’Epargne, fortæller om sine oplevelser i avisen La Voz de Galicia. Til middag med vennerne »Jeg befandt mit på en restaurant i Santiago di Compostela, hvor jeg skulle spise middag med nogle venner«, beretter Pereiro, der bor i Vigo cirka 90 km fra Santiago.

LÆS ARTIKEL Tour-vinder overvejer karrierestop

»Pludselig ringede min mobiltelefon. Det var en udsending fra den internationale cykelunion, som fortalte, og han og en kollega var på min bopæl i Vigo for at tage en blod- og urinprøve på mig«.

»Han spurgte, om jeg ikke kunne komme hjem, men det havde jeg ikke lyst til. Den dag skulle jeg være til rådighed i hjemmet mellem syv og otte om morgenen, hvis kontrollanterne dukkede op. Men de kom altså om aftenen, så hvis de ville gennemføre kontrollen, måtte de tage til Santiago«.

En mærkværdig oplevelse

»En time efter stillede de på restauranten og bad mig følge med hen på et hotel. Men vi var i fuld gang med middagen, så i stedet blev vi enige om at gå ud på restaurantens toilet«.

»Her måtte jeg så ned med bukserne og af med skjorten, så kontrollanterne kunne se, at jeg ikke snød. Det skete mens andre gæster gik ind og ud af toilettet, så jeg synes, det var en noget mærkværdig oplevelse«.

Vil du lytte med?

Politiken Lyd giver dig specifikt adgang til vores nye lyd-app, hvor du kan få adgang til eksklusive podcasts og udvalgte oplæste artikler, læst op af Politikens egne stemmer. Frem til 4. juni kan du få adgang til Politiken Lyd i seks måneder for 99 kr.

Få adgang til Politiken Lyd
Denne artikel kræver digital adgang. Køb abonnement på politiken.dk/shop. Allerede abonnent? Log ind
iPhone 17 Pro silver bottom left 1

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her