Op til starten på det københavnske seksdagesløb opstod der en intens debat om, hvorvidt de danske verdensmestre Alex Rasmussen og Michael Mørkøv skulle optræde i de eftertragtede, regnbuefarvede VM-trikoter eller i Dannebrogstrøjerne, som de seneste mange år har hørt til par nr. 7’s faste udstyr. Indledningsvis fandtes frem til et kompromis, så hjemmebaneyndlingene i jagterne, som svarer til den disciplin, parløbet, hvor de sidste forår erobrede VM-titlen, skulle køre i det dress, der signalerer den maksimale globale udmærkelse, og som alle cykelryttere drømmer om at erhverve retten til at bære, mens de ellers skulle dyste i Dannebrogsfarverne. Ville ikke Derfor kom det som lidt af en overraskelse, at Rasmussen og Mørkøv, der helt klart foretrak at lade sig præsentere i regnbuetrøjerne, hvilket de da også er blevet i sæsonens hidtidige fire seksdagesstarter rundt om i Europa, under det andet døgn i Ballerup Super Arena udelukkende susede rundt i de rød-hvide farver. »Det skyldes ganske enkelt, at nogle af de andre ryttere beklagede sig over, at det var for farligt, at vi kørte i VM-trøjerne«, siger Michael Mørkøv. »De er lavet på en måde, så de ikke adskiller sig tilstrækkeligt fra de helt hvide, som russeren Alexei Shmidt og tjekken Jiri Hochmann er iført. Det kunne give anledning til meget risikobetonede situationer, og selvfølgelig er vi da alt andet end interesserede i, at trøjeforvirringen måske ligefrem skulle kunne forårsage styrt«. »Derfor har vi besluttet at droppe regnbuerne, men det er bestemt heller ikke noget dårligt bytte at køre i Dannebrog i stedet«. Par nr. 7 kom til kort I den første af de to jagter i seksdagesløbets andet døgn, måtte Alex Rasmussen og Michael Mørkøv sande, at konkurrenterne så småt er ved at vænne sig til ræset i Ballerup. Danskerne blev således distanceret med en omgang af tre par i det 30 minutter lange ræs, hvor belgieren Iljo Keisse i en tæt spurt satte selveste den schweiziske seksdageskonge Bruno Risi på plads, mens holdforfølgelsesverdensmesteren Jens-Erik Madsen måtte erkende, at han ikke kunne udfordre de to etablerede vinterbanestjerner. Alene det, at Jens-Erik Madsen og hans uhyre veloplagte makker Marc Hester var i stand til at være med helt i front, tegner spændende perspektiver for parret. Måtte midlertidigt afgive førstepladsen Rasmussen og Mørkøv holdt sig mere beskedent tilbage i kampen om point end på førstedagen. Det betød, at par nr. 7 midlertidigt måtte afgive den samlede førsteplads, som blev overtaget af Bruno Risi-Franco Marvulli med 70 point foran Robert Bartko, Tyskland-Iljo Keisse med 57, Rasmussen-Mørkøv med 54 samt hollænderne Danny Stam-Peter Schep med 29. Jens-Erik Madsen og Marc Hester, samt tyskerne Leip Lampater og Christian Grassman er en omgang efter. Ingen grund til bekymring »Det er ikke noget, der bekymrer os, men vi gjorde det nok lidt svært for os selv ved at gå på jagt efter omgangsgevinst alene, mens de andre toppar hjalp hinanden«, siger Alex Rasmussen, der to gange måtte erkende, at solosatsningen ikke gav udbytte. »Vi følte imidlertid, at vi havde overskuddet til at prøve, og vi har generelt en god fornemmelse omkring fortsættelsen«.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
K-profil er lunken ved regeringens valg som ny formand for Folketinget
-
Regeringen indstiller usædvanlig kandidat til posten som Folketingets formand
-
Hendes forældre flygtede fra Afghanistan til Danmark. Nu sidder hun på en af de tungeste poster i regeringen
-
En hel generation blev frarøvet sine ritualer og endte med at føle sig hjemme i det fremmede. Ny film er det ultimative udtryk for deres mentale tilstand
-
»Hun pisser på 75 procent af folketingsgruppen«: Socialdemokrater er i oprør efter Hummelgaards forfremmelse
-
Høj på lattergas kørte han sin ven ihjel. Nu er dommen faldet
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Kronik af Lise Korsgaard
Olav Hesseldahl
Portræt
Måske er det ikke så underligt, at højrefløjen holder af den nye kulturminister
Lyt til artiklenLæst op af Johanne Lerhard
00:00




























