Efter en problemfyldt eftermiddag i det københavnske seksdagesløb, hvor alle aktiviteter midlertidigt måtte indstilles, fik rytterne her i aften lejlighed til at lade benene tale. Og det vel at mærke i den hidtil mest feststemte atmosfære i Ballerup Super Arena. Hallen var ganske vist ikke fyldt, men det var et talstærkt, medlevende publikum, der bakkede op om aktørernes præstationer og fik et meget klart bevis på, at hjemmebanefavoritterne Alex Rasmussen og Michael Mørkøv vitterligt skal yde en ekstraordinær præstation, hvis de skal gentage sidste års succes. Oppe mod en fælles front For efterhånden som løbet skrider frem, bliver det mere og mere tydeligt, at der er dannet en fælles, udenlandsk front mod par nr. 7 bestående af det schweiziske superpar Bruno Risi-Franco Marvulli, den tysk-hollandske konstellation Robert Bartko-Iljo Keisse og hollænderne Danny Stam-Peter Schep, der forsøger at få danskerne ned med nakken.
LÆS ARTIKEL Seksdagesløbet slået ud af teknikken
Og ud fra logikken i seksdagesløbene er det ikke så underligt. De to rød-hvide supertalenter er i gang med sæsonens femte seksdagesløb, de har vundet de to, har desuden en anden- og en tredjeplads, så det er indlysende at de ryttere, der ofrer væsentligt mere tid på vinterbanerne, vil forsøge at sætte opkomlingene på plads.
Vi er stærke nok til at vinde
»Det er, som om vi lige i øjeblikket i Risi-Marvulli, Bartko-Keisse og Stam-Schep er oppe mod tre par, der ser det som deres væsentligste opgave i dette løb at sørge for, at vi i hvert fald ikke vinder«, siger Michael Mørkøv.
LÆS ARTIKELSeksdagesløbet er reddet efter fem timers kamp »Det kunne se ud som om, der er en regning, der skal betales tilbage. Vi har måske haft næsen lidt for langt fremme. Men det er ikke, fordi vi lader os slå ud af det, for vi tror begge på, at vi også under disse omstændigheder er i stand til at vise om som de bedste«. De andre toppar arbejder sammen »Vi føler, at vi hele tiden har overskud til at yde noget mere, men vi skal jo også passe på ikke at køre over evne. I lørdagens første jagt oplevede vi, at de andre toppar arbejdede glimrende sammen, når de skulle erobre omgange, mens der ikke var den store interesser for at yde noget, hvis vi kom med i fremstødet«. »Det bliver vi naturligvis nødt til at forholde os til, men jeg ved ikke rigtigt, hvordan vi skal lave om på det, og det kan ende med, at vi hele vejen igennem må kæmper alene«.




























