Efter Fabian Cancellaras to forrygende opvisninger i Flandern Rundt og Paris-Roubaix var det rent resultatmæssigt hverdag igen for Team Saxo Bank i Amstel Gold Race. Det danske mandskabs to trumfer, de luxembourgske brødre Fränk og Andy Schleck holdt ganske vist liv i håbet om et nyt opsigtsvækkende klassikerfacit næsten lige til det sidste, men i den altafgørende slutfase formåede de ikke at hævde sig. Fränk Schleck kom i mål på syvendepladsen syv sekunder efter den sejrende belgier Philippe Gilbert (Omega Pharma-Lotto), mens lillebror Andy på den sidste, stejle klatretur op mod målet satte 25 sekunder til og sluttede som nr. 18. De stærkeste sammen med Gilbert Men bag de tidstab ligger en forklaring, som ikke umiddelbart var til at få øje på. »I det sidste sving skete et styrt, som betød, at både Andy og Fränk måtte have foden ud af pedalen, og det er helt oplagt, at det handikappede dem«, fortæller Team Saxo Banks sportsdirektør Kim Andersen. »Hvor langt de så kunne være nået uden det uheld, skal jeg ikke kunne sige. Men jeg mener fuldt og fast, at vi på de foregående stigninger havde set, at de to og Philippe Gilbert var de stærkeste, når det gik opad«. Vejret var for godt »Vi havde håbet på, at løbet ville være blevet væsentligt hårdere, men vejret var simpelthen for godt. Det blæste overhovedet ikke, og det betød, at der trods en høj gennemsnitsfart sad mange med i førergruppen meget længe«. »Vi forsøgte at ændre den udvikling ved i lange perioder at holde et højt tempo, men det kunne ikke lade sig gøre. Jeg er dog fint tilfreds med dagens indsats, og jeg synes den lover godt for de kommende løb. Vi kan jo heller ikke vinde hver gang«. Andy Schleck skabte splittelse Andy Schleck var med til for alvor at skabe splittelse i førergruppen med et angreb cirka 20 km fra mål, og et par gange så det ud, som om han befandt sig i en lovende position. Hver gang nåede forfølgerne dog op igen, og Fränk Schleck havde ikke mere held med sig lidt senere, da han befandt sig i selskab med Gilbert, italieneren Damiano Cunego (Lampre) samt de russiske Katusha-holdkammerater Alexandre Kolobnev og Sergej Ivanov. Danskere på hårdt arbejde Både Jakob Fuglsang og Nicki Sørensen havde leveret et imponerende stykke arbejde for at bringe holdkaptajnerne i position, og det var helt naturligt, at de to danskeren dermed var uden chance for at gøre sig gældende i finalen. De gennemførte dog begge Nicki Sørensen som nr. 62 med et minus på 3.38 minutter, mens Fuglsang som nr. 79 havde et minus på 10.31 minutter. Ingen af Team Saxo Banks øvrige aktører var blandt de 119 fuldførende.
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Han blev advaret gentagne gange mod at køre bil af sin nabo. Nu er vanvidsbilist blevet dømt
-
Gymnasieelev: Jeg ved, hvorfor vi falder i Pisa-målingerne
-
Om lidt skal russerne til det mærkeligste valg i årtier
-
I nat traf Trumps håndplukkede mand et valg, der kan koste præsidenten rigtig dyrt
-
Nu kan du leje særlige svenske huse som feriebolig: »Vildmarken ligger bogstaveligt talt lige uden for døren«
-
»Man skal tage signalet alvorligt«: USA hæver renten for første gang i tre år
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Debatindlæg af Benedikte Nielsen
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce