Team RadioShack er kommet til Luxembourg Rundt med et stærkt hold, der helt målrettet går efter den samlede sejr. Og det er langt fra usandsynligt, at planen går ud på, at superstjernen Lance Armstrong skal slutte helt til tops. Sådan lyder vurderingen fra Team Saxo Banks sportsdirektør Kim Andersen, der styrer det danske mandskab i den fem dage lange rundtur i storhertugdømmet, hvor holdet sidste år nåede den maksimale succes, da Fränk Schleck triumferede på hjemmebane. Det er RadioShack, der skal besejres »For mig er der ingen tvivl om, at det er Team RadioShack, vi skal slå, hvis vi skal gøre os håb om et ligeså godt resultat som i 2009«, siger Kim Andersen. »Foruden Armstrong råder det amerikanske hold også over blandt andre tyskeren Andreas Klöden og schweizeren Grégory Rast, som begge er godt kørende, men det skulle bestemt ikke undre mig, om det er Armstrong, der satses på som den endelige vinder«. Avancerede til tredjepladsen Foreløbig avancerede Lance Armstrong til den samlede tredjeplads efter den 179 kilometer lange 1. etape fra Luxembourg til Hesperange, der vandtes af italieneren Giovanni Visconti (ISD). Den 38-årige amerikaner er nu kun et enkelt sekund fra den ny indehaver af førertrøjen franskmanden Cyril Lemoine (Saur-Sojasun). Armstrongs holdkammerat Grégory Rast indtager andenpladsen i samme tid som Lemoine, og i det hele taget er tidsforskellene endnu meget små, eftersom der fra nr. 1 til 81 kun er ét minut. Dansker i langt udbrud Det betyder også, at Fränk Schleck stadig har særdeles gode muligheder i det samlede klassement, hvor han som nr. 18 kun er otte sekunder efter Lemoine. Dagens etape bød på et langt udbrud med det største luxembourgske mandskabs danske islæt Morten Knudsen (CC Differdange) som deltager sammen med hollænderen Johnny Hoogerland (Vacansoleil) og franskmanden Anthony Chareteau (Bbox). Trioen kæmpede bravt, men etapen var så velegnet for sprinterne, at offensiven neutraliseredes i så god tid, at massespurten kunne organiseres. Femte sejr i denne sæson På stregen var hviderusseren Yauheni Hutarovitj (Francaise des Jeux) og sloveneren Borut Bozic (Vacansoleil) tættest på at true Visconti. For den 27-årige italiener, der også ligger godt til i klassementet som nr. 7 med et minus på fem sekunder, var det sæsonens femte sejr. Han vandt i slutningen af februar Clasica Sarda på Sardinien, og i april slog han til sammenlagt i Tyrkiet Rundt efter to etapegevinster undervejs. Armstrong og Schleck fulgtes ad Lance Armstrong og Fränk Schleck fulgtes ad i mål som nr. 50 og 51 i den første store gruppe på 60 ryttere. Her havde Team Saxo Bank desuden Dominik Klemme, Laurent Didier og Kasper Klostergaard med, mens Jens Voigt satte 39 sekunder til. Det samme var tilfældet med Martin Mortensen (Vacansoleil), mens Morten Knudsen efter det lange udbrud sluttede 3.20 minutter bagude. Alex Rasmussen udgået For sæsonens mest vindende danske rytter Alex Rasmussen betød etapen slut på deltagelsen i Luxembourg Rundt, og han har virkelig haft svært ved at finde formen igen efter succes i begyndelsen af maj i Quatre Jours de Dunkerque. Det bedrer ikke just betingelserne for Team Saxo Bank, der i forvejen kun stillede til start med seks af de otte tilladte ryttere i den aktuelle opgave.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Hun havde ikke hørt fra sin kendte eksmand længe. Pludselig fortalte han alt om deres brud i populær podcast
-
Derfor irriterer værternes Bubber-sprog så mange seere
-
Bankmand i husarrest er dårligt nyt for Putin
-
Hun var et af Det Kgl. Teaters helt store navne, da hun pludselig besluttede sig for at lave noget helt andet
-
Sønderlemmende kritik: Rigsrevisionen har analyseret 346.000 henlagte sager og retter nu sønderlemmende kritik mod politiet
-
Hendes afskedssalut undrede museumsfolk
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Analyse
Leder af Sarah Skarum
AGFs mesterskab bør glæde alle, der elsker fodboldens særlige evne til at skabe rum til håb og drømme
Debatindlæg af Lauge Sigurdur Jensen
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce




























