Skadet Andy Schleck scorer kassen

Slidt. Alle vil have en bid af Tour de France-stjernen. Arkivfoto.
Slidt. Alle vil have en bid af Tour de France-stjernen. Arkivfoto.
Lyt til artiklen

Da Andy Schleck måtte trække sig ud af gårsdagens spanske storløb Clasica San Sebastian efter 120 km med en beskadiget akillessene, kunne han se frem til, at næste punkt på løbsprogrammet i tjeneste hos Bjarne Riis på Team Saxo Bank hedder Vuelta a Espana, som starter 28. august i Sevilla. Men inden den 25-årige luxembourger får chancen for at hvile ud oven på en meget krævende og succesrig måned, har han endnu i hvert fald to private engagementer i sin kalender. Starter i Holland i morgen og tirsdag Andy Schleck har nemlig – ikke overraskende på baggrund af præstationerne på de franske landeveje – vist sig som et af de helt store trækplastre i den serie af gadeløb, der er fulgt i kølvandet på Tour de France.

LÆS OGSÅ Andy Schleck knækket af hårdt program

Og både i morgen i Rosendaal og aftenen efter i Surhuisterveen satser de hollandske arrangører atter på udfordreren til den spanske Tour–konge Alberto Contador (Astana) som publikumsmagnet i selskab med blandt andre den nationale helt Robert Gesink (Rabobank).

Seks gadeløb siden Tour–finalen
Dermed når Andy Schleck op på seks starter i kriterier siden Tour de France finalen på Champs-Élysées i søndags, og i modsætning til Clasica San Sebastian, der er en del af hans pligtopgaver for Team Saxo Bank, har de skæppet godt i kassen.

Det anslås, at hovedpersonerne i disse begivenheder aflønnes med lige omkring 100.000 kr. pr. optræden, så den første halve million kroner for godt 12 timers arbejde fordelt over seks dage skulle være sikret på bankkontoen, når hans medvirken i showet i Surhuitenveen på tirsdag er overstået.

Travl Andy Schleck fra ny sejr til hårdt job for Riis Hvordan den plagede akillessene så har det til den tid, er en helt andet sag, men der hersker næppe tvivl om, at det er på tide, den får en god portion hvile. Foden blev tapet op

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Group 2

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her