Sent i aftes hyldedes Team Saxo Banks Tour de France-trumf Andy Schleck i Antwerpen–forstaden Sint-Niklaas for tredje gang ud af fire mulige som vinder i et af de gadeløb, der traditionelt følger i kølvandet på den tre uger lange styrkeprøve. Og ved middagstid stiller den 25-årige luxembourger så til start i en opgave af væsentligt mere krævende karakter, når han træder an som kaptajn i det danske mandskabs trup i Clasica San Sebastian – det 18. af de 26 arrangementer, som tæller med til den internationale cykelunions verdensrangliste. Med privatfly fra Belgien til Baskerlandet Når Andy Schleck i det hele taget har kunnet nå frem fra det lukrative job i Belgien, hvor han givetvis har hentet startpenge i størrelsesorden af omkring 100.000 kr., til det mere pligtbetonede i Baskerlandet, skyldes det, at han sammen med blandt andre den kasakhiske stjerne Alexandre Vinokourov (Astana) transporteredes i privatfly. Vinokourov var nemlig også med i Sint-Niklaas, hvor han besatte tredjepladsen, da han ligesom årets belgiske Tour–fund Jurgen Van Den Broeck måtte se sig slået i en tre–mands spurt af Andy Schleck. Fire fra Saxo Banks Tour–trup »Vi håber da på, at Andys ben fortsat fungerer ligeså godt, som de har gjort under hele Touren og åbenbart også i den seneste uge«, siger Team Saxo Banks sportsdirektør i Clasica San Sebastian Dan Frost, der i går måtte forsikre de spanske arrangører om, at Tour de France–hovedpersonen nok skulle nå frem til starten i dag. »Hvis Andy føler sig veloplagt, er det klart, at det er ham, vi skal køre for. Men vi har andre stærke kort til start, så jeg synes, der er grund til optimisme«. Fra Team Saxo Banks Tour–trup kommer foruden Andy Schleck også den danske trio Jakob Fuglsang, Chris Anker Sørensen og Nicki Sørensen. De fire andre i Bjarne Riis–kollektivet er australieren Richie Porte, luxembourgeren Laurent Didier samt den danske duo André Steensen og Jonas Aaen. Contador og Mentjov ikke med Feltet i Clasica San Sebastian er spækket med topnavne, men de to, der ledsagede Andy Schleck på podiet ved den forgangne søndags hyldestseance på Champs-Élysées, spanieren Alberto Contador (Astana) og russeren Denis Mentjov (Rabobank) har valgt at melde fra. For spanierens vedkommende er det nok tvivlsomt, om han optræder mere i år på den internationale scene, mens Mentjov, der blev stærkere og stærkere, efterhånden som Touren skred frem, er parat til at indlede forberedelserne til Vuelta a Espana, når en ferie hos familien i Rusland er overstået. Gilbert favorit hos bookmakerne Også uden Contador og Mentjov bydes i dag på flot udbud af frontfigurer fra Tour de France. Således starter fra top–10 foruden Schleck også nr. 4 Samuel Sanchez, 6 Robert Gesink (Rabobank), 7 Ryder Hesjedal (Garmin), 8 Joaquin Rodriguez (Katusha) og 9 Roman Kreuziger (Liquigas). Det er nu ingen af disse, men en af forårets store profiler, belgieren Philippe Gilbert (Omega Pharma-Lotto), der er favorit hos de spanske bookmakere foran italieneren Damiano Cunego (Lampre). Har gjort afslutningen skrappere Clasica San Sebastian køres for 30. gang, og arrangørerne har i år valgt at ændre ruten, så klatreudfordringerne koncentreres i den afsluttende fase. De sidste 90 af de 234 km går det således næsten konstant op og ned, og de to skrappeste stigninger Jaizkibel og Arkale skal begge passeres to gange. Efter den sidste tur op over Arkale er der 15 km til målet i San Sebastian. Sidste år vandtes løbet af spanieren Carlos Barredo (Quick Step), der slog tjekken Roman Kreuziger, da de to kom hjem med et forspring på syv sekunder til den første store gruppe.
Lyt til artiklen
Vil du lytte med?
Politiken Lyd giver dig specifikt adgang til vores nye lyd-app, hvor du kan få adgang til eksklusive podcasts og udvalgte oplæste artikler, læst op af Politikens egne stemmer. Frem til 4. juni kan du få adgang til Politiken Lyd i seks måneder for 99 kr.
Få adgang til Politiken LydDenne artikel kræver digital adgang. Køb abonnement på politiken.dk/shop. Allerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Michael Christensen var »Far«. Nu er han skrevet ud af sin datters liv
-
Jeg er den eneste i kupeen, der er ved sine fulde fem. Det er uhyggeligt!
-
Hvis man ikke vidste bedre, ville man kalde det smukt. For Ivalo Motzfeldt er det mareridtet uden ende
-
De har større succes i udlandet end herhjemme. Når man hører deres nye plade, forstår man godt hvorfor
-
Datter rejser hjem for at være sammen med syg Mette-Marit
-
»Jobbet har ædt mit liv. Min kone har spurgt, om det var det her værd«
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Debatindlæg af Jakar Mnla
De har større succes i udlandet end herhjemme. Når man hører deres nye plade, forstår man godt hvorfor
Lyt til artiklenLæst op af Pernille Jensen
00:00
En belaruser er landet i Danmark. Hans nye album favner og trøster midt i krigen
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Kronik af Henrik Stiesdal
Joachim Sperling
Vi har en ny lyd-app til dig
I Politiken Lyd kan du få alt det, du godt kan lide ved Politiken, og mere til - bare som lyd.
Debatindlæg af Eva Theilgaard Jacobsen
Michael Christensen var »Far«. Nu er han skrevet ud af sin datters liv
Lyt til artiklenLæst op af Kirsten Nilsson
00:00
Klumme af Christian Jensen




























