3 dage tilbage: Få Politiken Lyd i 6 mdr. for kun 99 kr.

Schleck–brødrene kan ende i armene på Armstrong

Arkivfoto.
Arkivfoto.
Lyt til artiklen

Brødrene Andy og Fränk Schleck valgte samme model som Alberto Contador – at sige farvel til deres hidtidige arbejdsgiver uden at sende klare signaler om, hvem den fremtidige bliver. Men ligesom den 27-årige spanske Tour de France–vinder længe har været sat i forbindelse med det mandskab, Bjarne Riis næste sæson sender ud på landevejene som afløser for Team Saxo Bank, har det mere eller mindre være anset for en kendsgerning, at de to luxembourgske trumfer skal være frontfigurer på det ny storhold, der etableres i deres hjemland med Riis’ tidligere nære medarbejdere Kim Andersen og Brian Nygaard som hoveddrivkræfterne.

LÆS ARTIKEL Regler forbyder Riis-rival at bekræfte aftale

Da nyheden om brødrenes forestående afsked med Bjarne Riis og Team Saxo Bank lanceredes i luxembourgsk presse, dukkede imidlertid et forlydende op, der ikke tidligere er observeret, men som giver næring til spekulationer om, hvor vidt Nygaard og Andersen har tilstrækkelig tid til at få det ny mandskab op at stå. Medier i storhertugdømmet konstaterer nemlig, at den amerikanske superstjerne Lance Armstrongs Team RadioShack kunne være en mulig mellemstation for Andy og Fränk Schleck, hvis projektet med de luxembourgske investorer må vente til 2012 med at se dagens lys. Kim Andersen: Venter med kommentarer »Der kører så mange rygter i øjeblikket, at det næsten ikke er til at følge med. Der er intet, som tyder på, at vi ikke skulle kunne nå det. Men jeg vil gerne indrømme, at tiden går meget hurtigt. Det er sådan set, hvad jeg har at sige om situationen lige nu«, fastslår Kim Andersen. »Vi har valgt foreløbig ikke at ville kommentere, hvordan arbejdet skrider frem, og der kommer ingen konkrete udmeldinger på denne side af 1. september«. Andre stjerner med uvis fremtid

Vil du lytte med?

Politiken Lyd giver dig specifikt adgang til vores nye lyd-app, hvor du kan få adgang til eksklusive podcasts og udvalgte oplæste artikler, læst op af Politikens egne stemmer. Frem til 4. juni kan du få adgang til Politiken Lyd i seks måneder for 99 kr.

Få adgang til Politiken Lyd
Denne artikel kræver digital adgang. Køb abonnement på politiken.dk/shop. Allerede abonnent? Log ind
iPhone 17 Pro silver bottom left 1

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her