Riis vil gøre Tour-kongen endnu bedre

sKIFTEDAG. Alberto Contador giver sin rival Andy Schleck et kram efter de tre ugers strabadser på de franske landeveje. Arkivfoto.
sKIFTEDAG. Alberto Contador giver sin rival Andy Schleck et kram efter de tre ugers strabadser på de franske landeveje. Arkivfoto.
Lyt til artiklen

Siden 2004 er satsningen på at få en mand på Tour de France-podiet kun glippet for Bjarne Riis to gange, og i begge de tilfælde var det endda også lige ved at lykkes. Italieneren Ivan Basso indledte den flotte serie med en tredjeplads, året efter tog han yderligere et trin op for så i 2006 at forsvinde helt ud af billedet på grund af sin forbindelse til Operacion Puerto. Men selv i den sæson havde den danske cykelboss et stærkt kort i ærmet, for med kort varsel overtog Carlos Sastre kaptajnsrollen og kørte en flot fjerdeplads i hus. Efter Sastre fulgte Schleck Den præstation gentog den populære spanier året efter, da en af hans landsmænd, Alberto Contador (Discovery Channel) strøg helt til tops, og i 2008 var det så Sastres tur til at indtage tronen. Andy Schleck fulgte efter med to andenpladser, men er nu – som hans to tidligere holdkammerater allerede har gjort det – ved at tage afsked med Bjarne Riis, uden denne dog på mindste måde står rådvild tilbage. Riis skifter taktik i sin satsning For både Basso, Sastre og Andy Schleck gælder det, at Riis har haft sin meget store andel i, at de er nået så højt til vejrs i Tour de France-hierarkiet, men nu da de alle har valgt at gå andre veje, har den tidligere danske Tour-sejrherre på afgørende vis skiftet taktik i sin satsning på fortsat at være med i kampen om sejren i det største globale cykelshow overhovedet.

POTRÆT Spanieren der skal sikre Riis mere Tour de France-succes

Med den tredobbelte Tour-vinder Alberto Contador på lønningslisten i hvert fald de kommende to år, er Riis færdig med at lancere udfordreren i i den krævende kappestrid – nu handler det om at forsvare kongens position.

Contador er en diamant i cykelsporten
»Selvfølgelig ved en mand, der har vundet Tour de France tre gange og har stået øverst på podiet også i både Giro d’Italia og Vuelta a Espana, hvad det handler om, men samtidig tror jeg ikke, vi har set hans potentiale udfolde sig maksimalt endnu«,

»Han fremstår allerede som en diamant i cykelsporten, men det er min faste overbevisning, at han kan slibes og poleres, så han kommer til at stråle endnu flottere«.

Riis har pengene og Alberto Contador »Og jeg ser det som en stor personlig udfordring at være med til at gøre en mand, der allerede kan kalde sig verdens bedste etapeløbsrytter endnu stærkere«. Den store drøm at vinde de tre rundture samme år »De nærmere planer om, hvordan det skal ske, har vi ikke drøftet, og det bliver der jo også rigelig tid til. Men Contador har åbenbart været tiltalt af det projekt, som jeg har fremlagt, og jeg er sikker på, at vi næste år vil komme til at udgøre et meget stærkt team«.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her