Astana i offensiven efter Riis’ hvervning af Contador

Forstærkning. Roman Keuziger ser ud til at blive Astanas Tour de France-kort  i 2011 efter Alberto Contadors afgang. Arkivfoto.
Forstærkning. Roman Keuziger ser ud til at blive Astanas Tour de France-kort i 2011 efter Alberto Contadors afgang. Arkivfoto.
Lyt til artiklen

Med yderligere to nyansættelser har Astana i hvert fald kvantitativt lukket det hul, som Bjarne Riis’ indhug i det kasakhiske mandskabs rækker efterlader. Selv om den tredobbelte Tour de France–vinder Alberto Contador naturligvis ikke uden videre lade sig erstatte, synes Astana godt på vej til at bygge et nyt hold op, som vil kunne være særdeles slagkraftigt i de store rundture. Kreuziger får selskab af skrap trio Ledelsen var ikke længe om at engagere den direkte efterfølger for den 27-årige spanske superstjerne i skikkelse af det lysende tjekkiske håb Roman Kreuziger (Liquigas). Uanset hvor talentfuld, den 24-årige tjekke er, varer det imidlertid nok i hvert fald en sæson eller to, før han maksimalt kan udfordre Contador, så på det punkt er Astana i minus efter Riis’ erobring.

LÆS ARTIKELContador slapper af, mens rivalerne slås om hans trone Til gengæld har kasakherne hvervet tre ryttere, som forekommer klart stærkere end den trio – Benjamin Noval, Daniel Moreno og Jesus Hernenadez – de har måttet afgive til Saxo Bank-SunGard. Stærk profil fra årets Giro Fra Liquigas tager Kreuziger den jævnaldrende kroat Robert Kiserlovski med sig, og desuden kommer den ligeledes 24-årige italiener Francesco Masciarelli fra Acque & Sapone samt den rutinerede russer Jevgenij Petrov fra Katusha. Kiserlovski gjorde sig i årets Giro d’Italia særdeles positivt bemærket i det stærke Liquigas–kollektiv. Kroaten, der først kom til det italienske mandskab i denne sæson, efter sidste år at have fået sin ProTour–debut hos Fuji–Servetto, sluttede som samlet nr. 10 og fremstod længe som en alvorlig trussel mod australieren Richie Portes (Saxo Bank) triumf i ungdomskonkurrencen. Umiddelbart inden Giroen havde Kiserlovski signaleret storform ved at vinde Giro dell’Appennino, da han kom til mål sammen med italieneren Domenico Pozzovivo (Colnago). Tidligere U 23–verdensmester 32-årige Petrov, der i 2000 blev U 23–verdensmester i enkeltstart, har oparbejdet et ry som en uhure stabil aktør i de store rundture. Sammenlagt er syvendepladsen i 2007 i Giro d’Italia det fornemste resultat, men i indeværende sæson fik han efter en pause på otte år atter gang i sejrsrækken. Det skete, da han var først over stregen på den opsigtsvækkende 11. etape til L’Aquila foran italieneren Dario Cataldo (Quick Step) og spanieren Carlos Sastre (Cervélo). Vendte op og ned på klassementet Det var den etape, som vendte fuldstændig op og ned på det samlede Giro–klassement og sendte Richie Porte i den rosa førertrøje, efter at den kasakhiske stjerne Alexandre Vinokourov (Astana) havde været indehaver af den de foregående dag. Franesco Masciarelli har i denne sæson gjort sig bemærket med sejr på etapen til Mont Faron i Tour Méditerranéen.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her