Mindre end en uge før starten på Vuelta a Espana indgik Baden Cooke i Team Saxo Banks trup, men så vurderede holdets ledelse, at den 32-årige australieren efter at have været plaget af skader i en stor del af sæsonen ikke var i form til den tre uger lange styrkeprøve.
LÆS ARTIKEL Riis’ Vuelta–trumf får ekstra dansk hjælp
At Bjarne Riis fortsat nærer tillid til den tidligere vinder af pointkonkurrencen i Tour de France – 2003 - er imidlertid nu dokumenteret ved, at samarbejdet mellem parterne fortsætte også i 2011.
»Baden Cooke har vist sig som en fantastisk holdrytter og en solid støtte på trods af, at han har været ramt af flere skader i denne sæson. Jeg er derfor sikker på, at der er mere i ham, og han vil ganske givet blive en nøglefigur til næste års forårsklassikere«, fastslår Bjarne Riis.
Har været plaget af skader
I sin første sæson på Team Saxo Bank efter ankomsten fra Vacansoleil har Baden Cooke bl.a. været plaget af problemer med akillessenen, og han måtte således udgå af Giro d’Italia, hvor det danske mandskab ellers havde stor succes.
I perioden op til Vueltaen formåede han hverken af gennemføre Polen Rundt, Tour du Limousin eller Grand Prix Ouest-France. Det førte til, at han i første omgang blev erstattet af Michael Mørkøv i den spanske opgave, men eftersom Mørkøv ikke stod på Team Saxo Banks oprindelige liste over mulige deltagere, sprang Kasper Klostergaard til i sidste øjeblik.
Ingen kommentarer til Cancellara og Rasmussen
Apropos forårsklassikerne har Bjarne Riis anvendt sit meget markante besøg hos sine ryttere i Vuelta a Espana til at drøfte fremtid med den schweiziske stjerne Fabian Cancellara, men Bjarne Riis ønsker ikke at afsløre, hvad de er nået frem til.




























