Riis' Vuelta-trumf tabte et vigtigt skridt

etapevinder. Uden chancer i klassementet kørte Carlos Barredo sig til dagens etapesejr i Vuelta a Espana. Arkivfoto.
etapevinder. Uden chancer i klassementet kørte Carlos Barredo sig til dagens etapesejr i Vuelta a Espana. Arkivfoto.
Lyt til artiklen

Med yderst optimistiske udtalelser om, at han fortsat øjnede muligheden for at vinde Vuelta a Espana, havde Team Saxo Banks trumf i den spanske cykelrundtur, Fränk Schleck, skruet gevaldigt op for forventningerne inden den 187,3 km lange 15. etape fra Solares til Lagos de Covadonga. Men i stedet for at underbygge troen på, at den 30-årige luxembourgers højtstræbende ambitioner kan realiseres, bragte dagens strabadser ham tilbage til en virkelighed, som peger frem mod et mere beskedent facit. Kunne ikke følge rivalerne Fränk Schleck var nemlig ikke i stand til at følge de øvrige podieaspiranter i den afsluttende fase af den 12,5 km lange finalestigning op til målet i den spanske naturpark.

LÆS ARTIKEL Fränk Schleck: Jeg kan vinde Vueltaen

Han krydsede i det regnefulde, kølige og disede vejr stregen som nr. 13 med et minus på 3.02 minutter til den spanske etapevinder Carlos Barredo (Quick Step), hvilket ikke i sig selv havde den store betydning, eftersom Barredo er fuldstændig ude af billedet i det samlede klassement.

Rykkede ned som nr. 7
Det var til gengæld ikke flere af de ryttere, der sluttede foran Fränk Schleck på etapen, og han må konstatere, at han er rykket en position bagud, så han nu er nr. 7 sammenlagt med 2.48 minutter op til den fortsat førende italiener Vincenzo Nibali (Liquigas).

Det så ellers længe ud til, at Fränk Schleck havde styr på situationen, men den forcering, som spanieren Ezequiel Mosquera (Xacobeo Galicia) iværksatte på stigningen, knækkede luxembourgeren.

Fremragende støtte til førertrøjen
Mens Nibali, der havde haft fremragende støtte af schweizeren Oliver Zaugg og tjekken Roman Kreuziger, formåede at holde et højt tempo sammen med slovakken Peter Velits (HTC-Columbia) og sin nærmeste rival spanieren Joaquin Rodriquez (Katusha), sakkede Schleck agterud og fulgtes de sidste kilometer mod toppen med ireren Nicholas Roche (Ag2r) og sin tidligere holdkammerat spanieren Carlos Sastre (Cervélo).

LÆS ARTIKELSchleck slap helskindet gennem blodigt Vuelta-drama Mosquera, der tidligere i løbet har vist særdeles offensive takter, fik også ved denne lejlighed beskedent udbytte af indsatsen. Spanier begrænsede truende nederlag Spanieren rykkede dog lidt nærmere på både Nibali og Rodriguez, som nu er henholdsvis fire og 39 sekunder foran ham, samtidig med at han lagde afstand til forfølgerne. Her er Peter Velits på fjerdepladsen nærmest med et minus på 2.29 minutter til Nibali, mens spanieren Xavier Tondo (Cervélo) begrænsede et truende nederlag, så han nøjedes med at miste en enkelt placering. Tondo havde store problemer i finalen og var i mål 4.40 minutter efter Barredo, og han er som nr. 5 sammenlagt nu 2.30 minutter efter Nibali. Liquigas kontrollerede udviklingen Liquigas søgte lige fra starten af etapen at kvæle ethvert forsøg på udbrud, men efter cirka 65 km gav det italienske mandskab sig og lod seks mand slippe fri, som ikke udgjorde den ringeste trussel mod de bedst placerede i det samlede klassement. Carlos Barredo var som nr. 47 med et minus på 39.16 minutter nærmest på toppen, så udbruddet fik hurtigt lov til at skaffe sig et anseligt forspring.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her