Team Saxo Bank står tilbage med et stort hul

Exit. Matti Breschel har - som Cancellara - valgt at satse på en karriere væk fra Bjarne Riis. Arkivfoto.
Exit. Matti Breschel har - som Cancellara - valgt at satse på en karriere væk fra Bjarne Riis. Arkivfoto.
Lyt til artiklen

Da Fabian Cancellara i 2006 som 24-årig indledte samarbejdet med Bjarne Riis, havde schweizeren længst skabt sig et ry, som et helt exceptionelt talent. Det blev grundlagt, da han som junior to sæsoner – 1998 og 1999 – i træk kunne hyldes som verdensmester i enkeltstart. Verdensstjerne i dansk tjeneste Han havde også prøvet at bære den gule Tour de France-førertrøje – to dage i 2004 efter sejr på prologen – men udviklingen fra at være en af talrige, lovende unge himmelstormere til status som etableret verdensstjerne på den internationale cykelscene er skabt efter tiltrædelsen i dansk tjeneste til gensidig stor fornøjelse for de implicerede parter. Nu forsvinder Team Saxo Banks mest vindende rytter i år – syv sejre er det blevet til med triumfen på den afsluttende enkeltstart i Tour de France for knap to måneder som den seneste – som en kulmination på den udvandring, der allerede er proklameret fra andre fremtrædende profiler som brødrene Andy og Fränk Schlek, Matti Breschel, Jakob Fuglsang og Jens Voigt.

LÆS OGSÅ Riis scorer millioner på Cancellaras farvel

Contador en fuldgod erstatning
Spørgsmålet, som uundgåeligt melder sig, er, hvordan hullet efter Cancellara skal fyldes ud.

Når det handler om Schleck-klanen, er det ikke i tilnærmelsesvis samme grad påtrængende, for med engagementet af verdens skrappeste etapeløbsrytter Alberto Contador er der længst skabt fuldgod erstatning, selv om spanierens hjælpere ikke holder samme høje klasse som de aktører, der forlader Saxo Bank.

Riis: Alberto er mere seriøs, Andy har meget at lære Men alene engagementet af Contador er sæsonens uden sammenligning største scoop i cykelverdenen. Breschel en naturlig afløser Cancellaras uventede farvel efterlader til gengæld et indtryk af, at Bjarne Riis ikke har haft ganske den styring på sine tropper, som det ellers længe har set ud til. Samt at han måske hare været lidt for fokuseret på at bringe aftalen med Contador i hus. Matti Breschel havde været den naturlige afløser for schweizeren i klassikersammenhæng, men et af danske cykelsports mest lovende håb i de store endags løb så ikke umiddelbart, at der var plads til ham helt fremme i forreste række, når han stadig skulle være holdkammerat med Cancellara, og den vurdering var utvivlsomt korrekt. Valgte nye veje Derfor valgte Breschel, der om to uger skal prøve at indfri både egne og andres forventninger ved VM at søge til Rabobank, hvor han nok har udsigt til skrap konkurrence i det interne hierarki, men ikke i samme omfang, som hvis det var en Cancellara, han skulle have dystet med.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her