Arrangørerne af Tour de France, Amaury Sport Organisation (ASO), præsenterer den samlede rute for den kommende udgave af verdens skrappeste cykeludfordring 19. oktober i Paris. Men vanen tro slipper der altid inden den officielle seance enkeltheder ud via de lokale organisationer, som ASO entrerer med. På denne måde lægges der allerede nu op til en gigantisk duel i Alperne mellem de to fremtrædende personligheder i årets medrivende styrkeprøve på de franske landeveje, spanieren Alberto Contador (Astana) og luxembourgeren Andy Schleck (Saxo Bank) - Bjarne Riis' kommende og forhenværende superstjerne. Fejrer Col du Galibiers 100 år Det er en lokal radiostation i Hautes-Alpes departementet, der har opsporet de særdeles interessante detaljer, som er viderebragt på nettet af cyclismactu.net, og ifølge disse oplysninger afvikles næste sommer fire skrappe etaper i Alperne med den legendariske tinde Col du Galibier som det centrale punkt. Når dette sidste bliver tilfældet, skyldes det - som tilfældet var med Col du Tourmalet i Pyrenæerne i år - at 2011 markerer 100 året for den første bestigning af Galibier i Tour de France-sammenhæng. Mål i 2.641 meters højde Ifølge den endnu uofficielle rutelægning konfronteres Tour-feltet med Alperne 19. juli efter først at have dystet i Pyrenæerne. Målbyen den dag skulle blive Gap, mens rytterne døgnet efter bevæger sig ind i Italien via Col d'Izoard, Montgenèvre og Sestriere med ankomst i Pinerolo. Derefter følger en etape, som udgår fra Torino og efter diverse klatreture stiller en helt exceptionel finale til skue med mål på Galibier i 2.641 meters højde. Alpefesten slutter på l’Alpe d’Huez Dagen efter - hvilket ser ud til at blive blot to dage inden finalen på Champs-Élysées - skal aktørerne endnu engang forcere Galibier for at slutte på l'Alpe d'Huez, og dermed synes det indlysende, at spændingen også næste år bevares så godt som lige til det sidste. Det har længe ligget fast, at den 98. version af Tour de France starter i Vendée departementet i det vestlige Frankrig. Her går det 2. juli løs med en 180 km lang 1. etape fra Passage du Gois til Mont des Alouettes, mens der dagen efter står et 23 km holdløb på programmet i Les Essarts.
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Regeringen afsiger lammende dom over vidundermaskinen, og i Lyngbyvejskvarteret er de helt enige
-
Hun faldt ned fra Dronning Louises Bro og blev lam. Nu står hendes metalskelet på ulykkesstedet
-
Hans families egen tragedie var en del af dansk tv-serie, der satte rekord
-
Islændingenes dybe bekymring over Trumps trusler mod Grønland fremskynder speciel afstemning
-
En lav, susende tone, måske som biler på en fjern vej. Det kan være lyden af et stort nederlag til Trump
-
Derfor er burger og pizza desværre blandt de mest spiste retter til aften
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Vi har en ny lyd-app til dig
I Politiken Lyd kan du få alt det, du godt kan lide ved Politiken, og mere til - bare som lyd.
»Der er sket noget stort deroppe«: Sådan opstod katastrofen
Debatindlæg af Mohammad Akbari
28-årig muslim: Jeg holder af Danmark. Men lige nu er det ikke et sted, min hustru og jeg vil sætte et barn i verden
Leder af Jes Stein Pedersen