I 2009 udmærkede den 20-årige Rasmus Guldhammer sig som et af de mest lysende talenter på den internationale cykelscene. Han vandt bl.a. U23 udgaven af Liège-Bastogne-Liège, to etaper i Grand Prix Portugal, hvor han sluttede som nr. 3, hvilket var med til at give Danmark en fremtrædende placering i Nations Cup, og i Post Danmark Rundt var han på fjerdepladsen kun et sekund fra at gøre den sejrende landsmand Jakob Fuglsang selskab på podiet. Fandt sig ikke til rette som professionel Det gjorde ham til et naturligt, interessant objekt for de professionelle mandskaber, og amerikanske Team HTC-Columbia med Brian Holm som sportsdirektør snuppede ham for næsen af Team Saxo Bank og Bjarne Riis. Men den drengedrøm, som dermed gik i opfyldelse, udviklede sig ikke til starten på et eventyr. Tværtimod lykkedes det aldrig Rasmus Guldhammer at finde sig til rette i sin ny tilværelse, og mens eksempelvis den syv måneder ældre amerikaner Tejay Vangarderen, der ligeledes debuterede for HTC-Columbia i år, straks stormede videre mod tinderne, gik det den modsatte vej for Guldhammer. Fortsætter på lavere plan Nu har den unge dansker ifølge DR Sporten taget konsekvensen og bedt om at få opløst den kontrakt, der for nyprofessionelle lyder på to år, og det har ledelsen hos HTC-Columbia accepteret. I stedet fortsætter Rasmus Guldhammer på lidt lavere plan på det hjemlige Team Concordia-Vesthimmerland, der til den kommende sæson har tiltrukket en stribe evnerige unge danske ryttere. At det ikke nødvendigvis er ensbetydende med, at livet som professionel på højeste niveau for altid er lukket land for Rasmus Guldhammer, er bronzevinderen fra U23 VM i 2004 Mads Christensen et markant eksempel på. Mads Christensen klar til ny chance Mads Christensen oplevede stort set de samme problemer som Guldhammer, da han i 2005 som 21-årig debuterede hos Quick Step. Også den kontrakt opløstes efter et år, Mads Christensen forsøgte sig siden hos Barloworld, men heller ikke det blev nogen succesoplevelse. Efter en overgang nærmest at have indstillet aktiviteterne, er han imidlertid nu tilbage for fuld kraft og klar til at udnytte den ny chance, han i 2011 har fået his Saxo Bank-SunGard.
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Hun frasagde sig en gigantisk arv, men har skabt sin egen form for rigdom
-
Ekspert: »Det er en bemærkelsesværdig stor magt at give videre for en selvstændig nation«
-
Analytiker: »Forholdet mellem USA og Danmark er forværret, og aftalen vil ikke nødvendigvis genoprette det«
-
Det Ny Teater spiller sine kort helt rigtigt i en pragtfuld musical
-
Joachim B. Olsens dumme kommentar fik Politiken-læser til at bruge cykelhjelm efter 46 år
-
Uhyggelig tur på Oslo-færgen inspirerede hende
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Vi har en ny lyd-app til dig
I Politiken Lyd kan du få alt det, du godt kan lide ved Politiken, og mere til - bare som lyd.
Debatindlæg af Sune Gylling Æbelø
Utryghed er blevet en legitim undskyldning for at være en piveskid
Debatindlæg af Sigge Winther Nielsen