Mens Bjarne Riis’ nyerhvervelse, den spanske superstjerne Alberto Contador, holdt særdeles lav profil, når det gjaldt udtalelser, da han i går optrådte som æresgæst ved Criterium de Oviedo, var han klar med en officiel tilkendegivelse via twitter.com, da det showprægede arrangement i det nordlige Spanien var overstået. »Tusind tak til alle for støtten. I giver mig styrke i den aktuelle situation. I er fantastiske«, proklamerede den 27-årige tredobbelte Tour de France vinder til alverden med henvisning til den endnu uafklarede sag i forbindelse med det anormale resultat af dopingprøven taget 21. juli under Tour de France. Dannede par med den spanske rallymester Ud over sin tilstedeværelse, der blev højlydt værdsat af tilskuerne, bidrog Alberto Contador til underholdningen ved begivenheden da han var med til at præsentere kollegerne, som skulle deltage i de sportslige udfoldelser. Desuden medvirkede Contador som co-pilot for den spanske rallymester Alberto Hevia i en dyst mod den spanske olympiske mester Samuel Sanchez (Euskaltel). Basso sejrede, og Rubiera takkede af Den muligvis kommende kaptajn for Saxo Bank-Sungard deltog også i hyldesten af landsmanden José Luis Rubiera (RadioShack), der ved denne lejlighed indstillede den professionelle karriere, som har varet siden 1995 og bl.a. har omfattet medvirken i fem af Lance Armstrongs syv succesrige Tour de France-feltog. I de sportslige indslag, der bestod af et udskilningsløb og et pointløb, måtte Ruberia tage til takke med den samlede andenplads efter den italienske Giro d’Italia-vinder Ivan Basso (Liquigas). Basso vandt pointløbet, hvor Rubiera blev nr. 3, og da italieneren blev nr. 2 efter spanieren i udskilningen, var Bassos knappe sejr en kendsgerning. Schleckbrødrene og Fuglsang ikke til start Også i den mexicanske ferieby Cancùn var en række internationale cykelberømtheder i aktion som attraktionerne i et stort motionsløb. Saxo Bank trioen Andy og Fränk Schleck samt Jakob Fuglsang skulle også have deltaget, men kom aldrig til start, fordi det viste sig, at deres deltagelse kolliderede med en flyafgang til Curacao, hvor de fortsætter deres fælles ferie for på lørdag at gøre racercyklerne klar igen. Mancebo holder gang i karrieren I Cancùn blev det nu i stedet spanieren Francisco Mancebo, der sejrede, og selv om der ikke er tale om en af karrierens mest gloriøse gevinster, understregede indsatsen, at Mancebo fortsat kan begå sig i skrapt selskab. Siden han i 2006 blev fyret fra Ag2r efter at være nævnt som impliceret i Operacion Puerto, har den 34-årige spanier været henvist til job på mindre mandskaber. Han er aldrig idømt karantæne, og han er jævnligt noteret for sejre. Sidste sæson sluttede han således som samlet vinder af Vuelta a Asturias, og i år, hvor han har repræsenteret det græsk indregistrerede Heraklion Kastro-Murcia, er han hyldet som nr. 1 i Tour de Guadeloupe.
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Hun frasagde sig en gigantisk arv, men har skabt sin egen form for rigdom
-
Ekspert: »Det er en bemærkelsesværdig stor magt at give videre for en selvstændig nation«
-
Analytiker: »Forholdet mellem USA og Danmark er forværret, og aftalen vil ikke nødvendigvis genoprette det«
-
DR-journalist i ny bog om sit andet hjemland: »Frankrig har forandret sig for altid«
-
Det er en af verdens smukkeste togstationer, men ikke mange ved, at du kan overnatte i bygningen
-
Det Ny Teater spiller sine kort helt rigtigt i en pragtfuld musical
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Breaking
Uhyggelig tur på Oslo-færgen inspirerede hende
Klumme af Noa Redington
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Kronik af Martin Lidegaard
Debatindlæg af Sigge Winther Nielsen