Med Giro d'Italia-vinderen Ivan Basso (Liquigas) som den store stjerne er det syv dage lange Tour de San Luis indledt med 166 km fra San Luis til Justo Daract, men den 33-årige italiener holdt lav profil ved sæsonpremieren på de argentinske landeveje. Basso, der umiddelbart inden afrejsen til Sydamerika blev far for tredje gang, sluttede i det hovedfelt på 75 ryttere, der nåede til mål 38 sekunder efter førergruppen på 19 mand, hvor den 27-årige italiener Roberto Ferrari (Androni-Giocattoli) var hurtigst foran argentineren Maximilian Richeze (D’Angelo-Antenucci) og Bassos holdkammerat og landsmand Jacopo Guarnieri. Basso har stadig gode chancer Ferrari, der blev professionel i 2007, har således fået et godt afsæt til sin første sæson hos Androni-Giocattoli efter et vellykket 2010, hvor han for det noget mindre De Rosa-mandskab opnåede sine hidtil bedste resultater med sejre i Grand Prix Lugano, Giro del Friuli og på en etape i Brixia Tour. Bassos muligheder for at efterligne holdkammeraten Vincezo Nibalis præstation fra sidste år, da han sluttede som samlet vinder, er dog langt fra udtømte. Nibali slog til på enkeltstarten sidste år Allerede på 2. etape bydes der på en finale på en bjergtop, og Liquigas-kaptajnen skulle ligeledes kunne gøre en forskel på 4. etapes 19,5 km lange enkeltstart. Det var netop denne tempoudfordring, der sendte Nibali til tops i sidste års udgave og skabte grundlaget for, at han erobrede den samlede førsteplads med 28 sekunder ned til colombianeren José Serpa (Androni). Det skal dog lige noteres, at netop Serpa var blandt de ryttere, som på 1. etape sikrede sig et forspring på 38 sekunder. Tour de San Luis har deltagelse af 21 hold og 142 ryttere. Foruden Liquigas stiller yderligere to ProTeam op, spanske Movistar og fransk Ag2r.
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
»Jeg fik helt ondt i maven, da jeg læste dokumentet«: To historikere mener at kunne afsløre intim sandhed om Frederik VII
-
Hun frasagde sig en gigantisk arv, men har skabt sin egen form for rigdom
-
Nu forstår jeg endnu bedre den tonstunge skam, som Mathilde Arcel skulle bære på
-
I 1987 skrev den vanærede præsident et personligt brev til Trump. Det kom til at ligne en profeti
-
»Jeg savner nogle at snakke med«: På sine besøg på kommunens plejehjem mødte borgmesteren mange yngre borgere: »Det må vi kunne gøre bedre«
-
Uhyggelig tur på Oslo-færgen inspirerede hende
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Vi har en ny lyd-app til dig
I Politiken Lyd kan du få alt det, du godt kan lide ved Politiken, og mere til - bare som lyd.
Det Ny Teater spiller sine kort helt rigtigt i en pragtfuld musical
Klumme af Kim Skotte
Klumme af Noa Redington
interview