Tour de France er det store mål i år for den italienske cykelstjerne Ivan Basso (Liquigas), efter at han sidste sæson gentog triumfen på hjemmebane i Giro d’Italia, som han også vandt i 2006, da han var i tjeneste hos Bjarne Riis. Men den 33-årige stjerne agter tilsyneladende ikke straks fra sæsonstarten at stille sin styrke til skue, som hans unge holdkammerat Vincenzo Nibali gjorde det i 2010-udgaven af det argentinske etapeløb Tour de San Luis. Basso måtte slippe på stigningen op mod mål Nibali slog til fra første færd og sluttede som samlet vinder i Argentina, uden at det fik indflydelse på hans præstationer i Giro d’Italia, hvor han sluttede som nr. 3, eller i Vuelta a Espana, som han vandt.
LÆS OGSÅ Ivan Basso som nybagt far og med lav profil
Basso går derimod mere afslappet til værks, og på den 156 km lange 2. etape fra Juana Koslay til Mirador del Potrero i 1.270 meters højde måtte italieneren opgive at følge med de bedste.
Basso, der er løbets mest fremtrædende personlighed, satte på den afsluttende stigning op mod mål 3.35 minutter til og havnede som nr. 47, hvilket indebærer, at han har sat alle chancer over styr for at gøre Vincenzo Nibali kunsten efter.
Sejr og førertrøje til colombianer
Til gengæld bød etapen på fornyet triumf til det italienske Androni-Giocattoli mandskab, idet colombianeren José Serpa den italienske sprinter Roberto Ferraris sejr på 1. etape susede først over stregen og samtidig i alvorlig grad lagde billet ind på den endelige gevinst, når løbet slutter på søndag.




























