Mens holdkammeraterne er engageret dels i Tour Down Under, dels i træningslejr på Mallorca har et af Team Leopard-Treks trumfkort været henvist til en ganske anden form for forberedelse til den forestående sæson. Det drejer sig om stortebror i Schleck-familien, 30-årige Fränk, der måtte afbryde opholdet på den spanske ferieø for at komme under kniven hjemme i Luxembourg. Metalplade og seks skruer fjernet Det var eftervirkningerne af det ulyksalige styrt på sidste års brostensetape til Arenberg i Tour de France, der ekspederede ham ud af den franske styrkeprøve med et brækket kraveben, som nødvendiggjorde en ny lægelig behandling.
LÆS MERE Fränk Schleck lappet sammen med plade og otte skruer
Fränk Schleck skulle have fjernet den metalplade med seks skruer, der blev indopereret i hans skulder straks efter uheldet, og det mindst generende tidspunkt med henblik på sæsonens aktiviteter var nu.
Første højdepunkt bliver Paris-Nice
»Alt er gået godt, selv om det har været nogle hektiske døgn. Jeg tog fra Mallorca onsdag, blev opereret i fuld narkose i går og er altså nu hjemme igen«, siger Fränk Schleck.
»Nu skal jeg lige have lidt til til at komme ovenpå igen, og så fortsætter jeg med den hårde træning fra på mandag«.
Det første højdepunkt for Fränk Schleck er udset til at være Paris-Nice fra 6. til 13. marts.




























