Da de 189 tilbageværende ryttere tog fat på den 153,5 km lange 4. etape fra Cambrai til Reims, var gårsdagens uheldige Team Saxo Bank–kaptajn Fränk Schleck hjemme i Luxembourg allerede begyndt at tænke på den næste store opgave.
LÆS OGSÅ Riis: Vidste det var slut, da Fränk trykkede min hånd
I første omgang skal den 30-årige mellemste bror – der findes også en tredje, Steve, som ikke er kendt i denne sammenhæng, men er politiker i hjemlandet – i den cykelbegavede familie fra storhertugdømmet naturligvis komme sig efter styrtet, som kostede ham brud på venstre kraveben tre steder, men den første del af den proces er allerede overstået.
Blev opereret i nat
Fränk Schleck blev nemlig i aftes fløjet med privatfly fra Valenciennes til Luxembourg, hvor han i nat kl. 3 blev opereret. Han fik sat en plade ind i kravebenet med otte skruer, og inden starten på etapen i Cambrai talte han i telefon med lillebror Andy, der nu er ene om at forsvare klanens ære i verdens skrappeste cykeludfordring.
»Alt taget i betragtning var Fränk ved godt mod, og han fortalte mig da i hvert fald, at han er indstillet på at komme stærkt tilbage«, berettede Andy Schelck, inden han tog fat på strabadserne.
Fränk Schleck tager hjem til operation »Han har åbenbart nu rettet blikket mod Vuelta a Espana, og han er allerede meget opsat på at lave et godt resultat ved den lejlighed«. Motiveret til Vueltaen




























