Med blåfrosne fingre efter en styrkeprøve under nærmest umenneskelige forhold kæmpede den danske mester Nicki Sørensen sammen med colombianeren José Serpa (Androni-Giocattoli) og russeren Pavel Brutt (Katusha) med champagnepropperne på podiet efter det 187,2 km lange Giro del Friuli. For selv om den 35-årige Saxo Bank-SunGard veteran måtte tage til takke med tredjepladsen fem sekunder efter den sejrende Serpa og Brutt, var der gyldne dråber også til ham, efter at han i bidende kulde og øsende regn, som periodevis gik over i sne, havde leveret et flot bevis på, at han er i glimrende form fra sæsonstarten. Fire Saxo Bank-SunGard ryttere med fremme I det hele taget må det siges, at det danske mandskab slap fint fra den første opgave efter den netop overståede træningslejr på Mallorca. Italieneren Matteo Tosatto blev nemlig nr. 8 med et minus på 25 sekunder, og Michael Mørkøv førte an i en gruppe på otte mand, der kæmpede om pladserne fra nr. 11 og nedefter 1.33 minutter efter den colombianske sejrherre. Med i det selskab var også Kasper Klostergaard, der noteredes som nr. 16, og eftersom kun 25 af de 160 startende fuldførte, må det konstateres, at Bjarne Riis’ tropper demonstrerede, at de er klar til de styrkeprøver, som venter forude – samt at der kan næres realistiske forhåbninger om, at holdets første sejr ikke ligger så langt ude i fremtiden. Sæsonens anden sejr til Serpa Serpa og Brutt stak fra en gruppe på godt en snes ryttere på de sidste kilometer, og selv om Nicki Sørensen sled ihærdigt for at hente dem, måtte han nøjes med at være tæt på. For Serpa var det årets anden sejr, efter at han i januar slog til på en etape i det argentinske Tour de San Luis. I det hele taget har den 31-årige colombianer markeret sig som en af de dominerende skikkelser i den indledende fase af sæsonen med samlet andenplads i Sardinien Rundt, som sluttede i lørdags, og en tredjeplads i Tour og Langkawi. Også Pavel Brutt hører til øjeblikkets formryttere, idet han i søndags sejrede i Clasica Sarda.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Regeringen indstiller usædvanlig kandidat til posten som Folketingets formand
-
Høj på lattergas kørte han sin ven ihjel. Nu er dommen faldet
-
K-profil er lunken ved regeringens valg som ny formand for Folketinget
-
Hendes forældre flygtede fra Afghanistan til Danmark. Nu sidder hun på en af de tungeste poster i regeringen
-
Forfatter og gårdejer: Har regeringen helt glemt den groveste miljøforbrydelse begået herhjemme i de seneste 25 år?
-
»Hun pisser på 75 procent af folketingsgruppen«: Socialdemokrater er i oprør efter Hummelgaards forfremmelse
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Kronik af Lise Korsgaard
Olav Hesseldahl
Portræt
Måske er det ikke så underligt, at højrefløjen holder af den nye kulturminister
Lyt til artiklenLæst op af Johanne Lerhard
00:00




























