Men en knusende tempoopvisning tiltvang det 25-årige tyske stortalent Tony Martin (HTC-Highroad) sig i dag herredømmet i Paris-Nice, da han sejrede suverænt på den 27 km lange enkeltstart fra Rognes til Aix en Provence. Med spænding var der set frem til duellen mellem Martin og den 10 år ældre landsmand Andreas Klöden (RadioShack), der i går erobrede løbets førertrøje ved at vinde den hidtil skrappeste etape, men det stod hurtigt klart, at veteranen, som ellers har adskillige fornemme enkeltstartsresultater bag sig, ikke ville være i stand til at forsvare sit forspring på 10 sekunder. Martin ligner den samlede vinder Da Klöden som den sidste startende nåede i mål, viste facit at han var blevet slået med 46 sekunder af Tony Martin, og denne satte sig dermed særdeles solidt på tronen inden løbets to sidste etaper. Martin er nu 36 sekunder foran Klöden, mens den engelske tempospecialist Bradley Wiggins (Sky) og esteren Rein Taaramäe (Cofidis) følger på de næste pladser med minus på henholdsvis 39 sekunder og 1.10 minut. Med tanke på, at den unge tysker uden problemer sad med i gårsdagens udbrydergruppe på otte mand, ligner han nu i høj grad en samlet vinder af løbet. Men især sidste etape byder på barske udfordringer, som kræver maksimal støtte fra holdets side. Flot revanche for Richie Porte Saxo Bank-SunGards australske håb Richie Porte revancherede sig grundigt for gårsdagens nedtur kort før toppen af den sidste stigning ved at blev nr. 3 på etapen. Porte førte, da han krydsede målstregen i 33.53 minutter, men han blev siden overtrumfet af Wiggins, der noteredes for 33.44, og derefter af Tony Martin, som nåede helt ned på 33.24. Selv om det ikke kan bruges til meget andet end at skabe yderligere ærgrelse hos Richie Porte, er det tankevækkende, at han uden krisen i går, der kostede ham et tidstab på 1.36 minutter, ville have været med til at kæmpe om podiepladserne. Nu må australieren tage til takke med at ligge nr. 12 med 2.05 minutter op til Tony Martin uden udsigt til markant avancement. Anden dobbelttriumf i denne sæson Det er anden gang i denne sæson, at Tony Martin scorer dobbelttriumf. Han præsterede noget tilsvarende i Volta ao Algarve, da han vandt den afsluttende enkeltstart og hjemførte den samlede triumf. I det hele taget har han længst slået sit navn fast som en af de skrappeste temporyttere i den professionelle karavane, men han er langt tidligere på færde med gevinsterne end sidste sæson. Vandt fem løb sidste år Da hentede han den første af sine fem sejre midt i maj på enkeltstarten i Tour of California, og han fortsatte i Tour de Suisse, hvor han henviste det schweiziske fænomen Fabian Cancellara til andenpladsen med 17 sekunder. Denne tog imidlertid revanche på den sidste lange enkeltstart i Tour de France, da Tony Martin som nykåret tysk mester blev nr. 2 med nøjagtig samme afstand op til Cancellara. I Eneco Tour gav sejren i sidste dagens temporidt også Tony Martin den overordende førsteplads, og ved VM stod han på det nederste trin på sejrsskamlen kun overgået af Cancellara og skotten David Millar. Chris Anker bedste dansker Selv om der blandt de tilbageværende seks danske deltagere i Paris-Nice er udprægede specialister i kampen mod klokken som Jakob Fuglsang, Alex Rasmussen og Lars Bak, var det Saxo Bank-SunGards klatrer Chris Anker Sørensen, der klarede sig bedst. Han blev nr. 45 på etapen slået med 2.48 minutter af Tony Martin, og det betød, at Chris Anker Sørensen avancerede til 19. pladsen i klassementetet med et minus på 3.07 minutter. Holdkammeraten Mads Christensen blev nr. 78, Jakob Fuglsang (Leopard-Trek) nr. 90, Nicki Sørensen (Saxo Bank-SunGard) nr. 122, Lars Bak (HTC-Highroad) nr. 130 og Alex Rasmussen (HTC-Highroad) nr. 155 slået med henholdsvis 3.39, 3.53, 4.35, 4.53 og 6.01 minutter. Fuglsang er stadig plaget af eftervirkningerne fra styrtet i mandags, og de to HTC-Highroad holdkammerater får nok at se til de kommende dage med forsvaret af Tony Martins førertrøje
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Trump indkalder pressen for at tale om noget helt andet
-
Endelig afgørelse i sagen om Anne Linnets private have på havnefronten
-
Donald Trump tager hatten af for flertallet – og forbereder sig på at bruge sit stærkeste våben
-
Vennen tastede falske navne ind i telefonen. Så Rasmus ikke skulle opdage løgnen
-
Verden gør klogt i at forberede sig på hævn
-
Verdenskendt dirigent er død: Mobningen i København blev forvandlet til ren kærlighed
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Kommentar
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Mød Ilan Pappe i Politikens Hus
Den fremtrædende israelske historiker og politiske aktivist, Ilan Pappe, gæster København til en samtale med Politikens Kulturredaktør Lotte Folke om Israel-Palæstina-konflikten.
Som abonnent får du billetten til 120 kr. (normalpris 195 kr.)
Studiepris/U30: 80 kr.
Anmelder: Det er måske den bedste chokoladekage, jeg har fået i København
nekrolog
Verdenskendt dirigent er død: Mobningen i København blev forvandlet til ren kærlighed
Kronik af Sara Al Dafaee