Den spanske cykelrytter Alberto Contador kan forvente at få afgjort sin dopingsag inden årets Tour de France.
Den internationale sportsdomstol (Cas) vil vurdere anken fra det internationale cykelforbund UCI og antidopingforbundet Wada inden udgangen af juni, lyder hensigtserklæringen fra domstolen i Lausanne.




























