Hvis alle gode gange fortsat er tre, venter der dansk cykelsport endnu en bragende jubeldag, når de professionelle topnavne indtager scenen ved verdensmesterskaberne i hjertet af København.
Men spekulationer om, at Jakob Fuglsang eller Michael Mørkøv skulle kunne gøre Rasmus Quaade og Mads Würtz Schmidt kunststykket efter, forekommer endnu mere fantasifulde, end hvis nogen på forhånd havde fabuleret om, at den 17-årige Randersknægt ville erobre guldet hos juniorerne.




























