Kæmpebrøler afslører Tour de France-ruten før tid

Podiet. Vinderen i 2011, Cadel Evans, flankeret af de to Schleck-brødre.
Podiet. Vinderen i 2011, Cadel Evans, flankeret af de to Schleck-brødre.
Lyt til artiklen

I ganske få minutter tonede det i dag på Tour de France-organisationens hjemmeside frem, hvordan ruten for næste års tre uger lange udfordring på de franske landeveje ser ud. Egentlig skulle det være en velbaret hemmelighed indtil tirsdag 18. oktober, når den officielle præsentation foretages i Paris, men med mindre der er tale om en gigantisk sløringsaktion fra arrangørernes side for at skærpe interessen omkring den forestående seance, tyder alt på, at en kæmpemæssig brøler har lukket en væsentlig del af luften ud af spændingsballonen. Fra Liège til det østlige Frankrig Ganske vist kendes detaljerne for de enkelte etaper endnu ikke, men står det gigantiske, ganske kortvarige lapsus på www.letour.fr til troende, hersker der ikke længere den ringeste uvished omkring selve ruteføringen. Det har længe været kendt, at Touren indledes lørdag 30. juni med en 6,1 km prolog i Liége, og den efterfølgende fase foregår ifølge hjemmesidens bekendtgørelser i Belgien og det østlige Frankrig efter følgende program: 1. etape, Liége-Seraing, 198 km. 2. etape, Visé-Tournai, 207 km. 3. etape, Orchies-Boulogne sur Mer, 197 km. 4. etape, Abbeville-Rouen, 214 km. 5. etape, Rouen-Saint Quentin, 197 km. 6. etape, Epernay-Metz 210 km. 7. etape, Tomblaine-La Planche des Belles Filles, 199 km. 8. etape, Belfort-Porrentruy, 154 km, 9. etape, Arc et Senans-Besancon, 38 km enkeltstart. Slutter af med Pyrenæerne Efter den første hviledag 10. juli fortsætter strabadserne med 10. etapes 194 km fra Macon til Bellegarde-sur-Valserine. 11. etape, Albertville til La Toussouire, 140 km. 12. etape, Saint Jean en Maurienne-Annonay, 220 km. 13. etape, Saint Paul Trois Chateaux-Le Cap d’Agde, 215 km. 14. etape, Limoux-Foix, 192 km. 15. etape, Samatan-Pau, 160 km. Denne etape følges af den anden hviledag, og herefter går det løs i Pyrenæerne: 16. etape, Pau Bagnéres de Luchon. 17. etape, Bagnéres de Luchon-Peyragudes, 144 km. 18. etape, Blagnac-Brive le Gaillarde, 215 km. 19. etape, Bonneval-Chartres 52 km enkeltstart. 20. etape Rambouillet-Champs-Élysées, 130 km. Schleck-brødrene får det svært Viser den officielle præsentation sig at stemme overens med dette oplæg, indebærer det, at Touren langt fra får så skrap en bjergprofil som i år. Derimod tilgodeses tempospecialisterne med tre enkeltstarter over en samlet distance på 96 km. Det synes at give den aktuelle Tour-konge, australieren Cadel Evans (BMC) særdeles stærke kort på hånden overfor de luxembourgske brødre Andy og Fränk Schleck, der får uhyre svært ved omsider at få opfyldt drømmen om, at en af dem slutter øverst på podiet.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her