Dopingdømt stjernes show bremset

Uønsket. Cykelsportens magthavere er alt andet end begejstrede for Alejandro Valverde.
Uønsket. Cykelsportens magthavere er alt andet end begejstrede for Alejandro Valverde.
Lyt til artiklen

I 11. time har det spanske storhold Movistar måttet opgive dagens planlagte show i Madrid, hvor den dopingdømte superstjerne Alejandro Valverde skulle have præsenteret mandskabets ny cykeldress, samtidig med at han officielt underskrev aftalen om at videreføre det ufrivilligt afbrudte samarbede. Det er den internationale cykelunion, UCI, der er skredet ind og har nedlagt forbud med den 31-årige spaniers medvirken i seancen og truet med sanktioner, hvis Movistar insisterede på at gennemføre begivenheden.

LÆS OGSÅ Dopingdømt superstjerne vender tilbage som blikfang

Vil ikke skabe yderligere komplikationer
Baggrunden for UCIs aktion er den særdeles plausible, at Valverde ikke har tilladelse til at optræde i nogen form for officiel sammenhæng, inden hans karantæne udløber, og det sker først ved årsskiftet.

Movistar har i en pressemeddelelse givet udtryk for stærk utilfredshed med UCIs indgriben, men har samtidig gjort opmærksom på, at man ikke ønsker at fremture og skabe yderligere komplikationer.

Valverde blev ved den internationale sportsdomstol CAS efter langvarigt juridisk tovtrækkeri 31. maj 2010 kendt skyldig for medvirken i den spanske dopingskandale Operacion Puerto, som afsløredes i 2006.

Må vente med officiel optræden til næste år

Det har længe stået klart, at spanieren ville vende tilbage til det hold, der hed Caisse d’Epargne, da han måtte forlade det, og nu opererer som Movistar.

Det ændrer aflysningen af arrangementet i Madrid da heller intet ved, men Valverdes ageren som officielt medlem af truppen, hvor han givetvis genindtager rollen som kaptajn, må blot udskydes til næste år.

FACEBOOK

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her