Stjerne jagter fordums storhed efter afsonet dopingstraf

Comeback. Alejandro Valverde håber på noget stort ved både OL, VM og i Tour de France.
Comeback. Alejandro Valverde håber på noget stort ved både OL, VM og i Tour de France.
Lyt til artiklen

Med en række af verdens skrappeste sprintere til start tager den professionelle cykelsæson i nat dansk tid sin begyndelse på højeste niveau, når den 14. udgave af Tour Down Under skydes i gang. Og det er ikke så underligt, at et bredt udsnit af de hurtige afsluttere har valgt at tage turen til Australien, for traditionelt er der megen hæder at hente til netop den kategori af ryttere i det seks dage lange udfordring. Ny finale kan gøre den store forskel Men på ét enkelt punkt adskiller den aktuelle styrkeprøve sig fra de foregående, for Tour Down Under indeholder for første gang en finale på en stigning. Og selv om Old Willunga Hill, der danner rammen om afslutningen på næstsidste etape, ikke just kan betegnes som et bjerg, er der tale om en klatretur på tre km med en gennemsnitlig stigningsprocent på otte. Det kan meget vel betyde, at sprinterne, der traditionelt har været med til at præge det samlede klassement, denne gang i højere grad må indstille sig på at tage til takke med etapesucceser. Alejandro Valverde gør comeback Netop Old Willunga Hill indebærer, at en tidligere verdensstjerne, der får sit comeback i Tour Down Under efter godt halvandet års ufrivillig pause, kan gøre sig reelle forhåbninger om allerede i sin første start at tage et stort skridt tilbage mod toppen af den internationale elite.

LÆS OGSÅ Dopingdømt superstjerne vender tilbage som blikfang

Den 31-årige spanier Alejandro Valverde lå nr. 1 på den globale rangliste, da den internationale sportsdomstol, CAS, 31. maj 2010 idømte ham karantæne frem til udgangen af 2011 for medvirken i dopingskandalen Operacion Puerto.

Vandt ProTouren i 2006 og 2008
Desuden annulleredes alle hans resultater i 2010, hvorimod den internationale cykelunion, UCI, ikke fik medhold i, at samtlige Valverdes præstationer helt tilbage til oprulningen af Operacion Puerto i 2006 skulle slettes fra generaliebladet.

Dermed er den spanske superstjerne blandt meget andet stadig registreret som samlet vinder af ProTouren i 2006 og 2008, ligesom der ikke er pillet ved, at han i 2009 sluttede som nr. 2 efter landsmanden Alberto Contador i det WorldTour hierarki, som afløste ProTor rangeringen, men i bund og grund er identisk med denne.

Har OL, VM og Tour de France som de store mål
Alejandro Valverde har op til sin tilbagevenden ikke lagt skjul på, at han regner med at indtage en ligeså fremtrædende position på den internationale scene, som inden han ekspederes ud i mørket, og netop en finale som på Old Willunga Hill har tidligere været hans speciale.

»Jeg har trænet hårdt i hele perioden, og jeg har fået indikationer af, at jeg har den samme ydeevne, som inden jeg blev tvunget til at stoppe. Det ville være dejligt at kunne lave resultater allerede her i Australien, men jeg forcerer ikke noget frem«, fastslår Alejandro Valverde, der uden problemer fik sit job hos manager Eusebio Unzue tilbage på Movistar-mandskabet - tidligere Caisse d’Epargne - da straffen var afsonet.

Dopingdømt stjernes show bremset »Mine store mål i år er OL, VM og Tour de France, men jeg håber også at kunne vise mig fra min bedste side i Ardennerklassikerne. Min farligste rival i de fleste af disse løb bliver sikkert Philippe Gilbert, hvis han viser sig at have samme styrke som sidste år«. Kampen om ranglistepoint går i gang Tour Down Under indleder sæsonens WorldTour - en serie bestående af 28 løb, som er de eneste, hvor der kan hentes point til verdensranglisten - og alt peger frem mod, at den samlede vinder skal findes på lørdagens 151,5 km fra McLaren Vale til Old Willunga Hill. Både på de fire forudgående etaper - der lægges ud i nat med 149 km fra Prospect til Clare - og på den sidste, som traditionelt udgøres af et gadeløb i Adelaide, har spurtkanonerne lejlighed til at komme til orde. Greipel sendte klart signal I søndags sendte tyskeren André Greipel (Lotto-Belisol), som vandt sammenlagt i både 2008 og 2010, et klart signal om, at han er trimmet til de ventede masseafgørelser, da han suverænt triumferede i det kriterium, der går forud for etapeløbet, men hverken tæller med i etapeløbet eller de officielle sejrsstatistikker. Greipel kan trods søndagens overlegenhed regne med kvalificeret modstand af navne som Alessandro Petacchi (Lampre), Oscar Freire (Katusha), Daniele Bennati (RadioShack-Nissan), Edvald Boasson Hagen (Sky), Mark Renshaw (Rabobank), José Joaquin Rojas (Movistar), Robbie McEwen og Matthew Goss (GreenEdge), Romain Feillu (Vacansoleil), Heinrich Haussler (Garmin-Barracuda) og Fabio Sabatini (Liquigas).

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her