Da det forleden officielt blev tilkendegivet, at videreførelsen af seksdagesløbet i Ballerup Super Arena er sikret også efter, at den mangeårige arrangør Henrik Elmgreen takker af med den 50. udgave af vinterbaneshowet, som afvikles fra 2. til 7. februar, gik der gang i spekulationerne om, hvem der har påtaget sig opgaven.
LÆS ARTIKEL Seksdagesløbet kører videre med ny arrangør
Alt søges imidlertid hemmeligholdt til pressemødet onsdag 18. februar, hvor afløserens identitet afsløres.
Sandstød en central skikkelse
Men efter hvad politiken.dk erfarer fra pålidelige kilder, peger det mod, at den nuværende formand for Dansk Bicycle Club, Michael Sandstød, i et parløb med en anden tidligere toprytter og seksdagesstjerne Jimmi Madsen i de kommende sæsoner skal stå i spidsen for københavnerbegivenheden.
I givet fald bliver Michael Sandstød en endnu mere central figur i dansk cykelsport, end tilfældet allerede er, idet han i år også lancerer et nyt cykelmandskab – J. Jensen-Sandstød Salg og Event – i den internationale 3. division.
LÆS ARTIKELMichael Rasmussen og Co. får ny dansk rival



























